538 XEm-:NP:S .mT. laa da ganske nøgne i sine senge, men ansaa det ikke for nød- vendigt at tage det mindste klædningsstykke paa sig, naar de skulde ud og se. I protokolle11 for sogneselskabet i Valle præstegjeld, oprettet af C. T. .—l(llllO(Zt i l81l, skriver Aamodt, Som var præst der fra l803 til 1814: «Blandt de ting, som ikke alene foraarsager velstands af- tagelse, men ogsaa er en hovedaarsag til sædernes fordærvelse, er den bedrøvelige lediggang, som finder sted blandt præstegjeldets ungdom. Naar jeg undtager en enkelt mand i præstegjeldet, er her ikke en, som har aarsdreng eller pige. Tjenerne arbeider alene i vaarvinden og slaatten en 12 ugers tid. Idenne tid tager de en løn saa stor, at de kan leve i ørkesløshed den hele øvrige tid. De bestiller da slet intet i hele 3 fjerdingaar, men spilder den kostbare tid med dagdriveri, og mange af dem vil ikke engang lade sig leie i dagarbeide. Følgen heraf er, at tje- nerne om vinteren ganske fortærer i dovenskab alt, hvad de tjente om sommeren, at de aldrig kan samle sig det mindste til alder- dommen, aldrig tænke paa at gifte sig, og naar de bliver gamle og ikke mere kan arbeide, maa bygden føde dem som almisse- lemmer. Dog, disse er ikke de eneste følger af ungdommens doven- skab. Den er ogsaa sædelighedens grav! ()tii1m e.s-t pulvinar dia- boli.’ (Lediggang er djævelens hovedpudel) Spørger man bonden, hvorfor han ikke fæster aarstjenere, svarer han, «at han kan ikke faa, ingen vil tjene aaret», — og spørger man tjenerne, svarer de, «at bonden ikke vil fæste dem aaret». Hvem, der egentlig har skylden, ved jeg ikke; men saa meget er vist, at denne sag fortjener den største opmærksomhed; thi aldrig vil agerdyrkning blomstre, aldrig husflid fremmes, aldrig velstand tiltage, aldrig moralitet forbedres, førend der bliver sat skranker for ungdom- mens utaalelige ørkesløshed». Allerede i l608 klages der over, at ugifte mænd og kvinder i flere len, deriblandt Nedenes, ikke vilde tage tjeneste, forlangte høi løn og forlod tjenesten efter faa maaneder. Kongen bestemte da, at ingen maatte tjene mindre end Vei aar, og lønnen skulde være 2 daler halvaaret for en voksen gut og 1Vs daler for en halvvoksen. Setesdølerne havde for skik at brygge meget og stærkt øl til julen og til brylluper; de formuende brygger sædvanlig til et bryllyp 8 til 1O tønder stærkt øl og kjøber dertil Vil anker fransk eller et helt anker dansk brændevin. Aam“odt samlede sin menighed den 25de Oktober l8l2 paa «Sagnesgaard» og raadede dem i en tale til sparsomhed med det lidet korn, de havde avlet, og til at lade være at brygge til julen,
