S BBFo1.KN1NG. 539 og ifald nogen havde noget at bytte bort eller overlade, var det bedre at hjælpe de stakkels byklere, som intet havde til sæde- korn o. s. v. Bønder-ne lovede ikke at brygge til julen, og paa denne maade skal der for Valle sogn være sparet lOO tønder korn, som sædvanlig blev gjort op til malt til julen; thi hver mand pleiede at brygge 3 fjerding og l tønde. Det følger af egnene beliggenhed, at den travleste tid er hø- onnen, og da arbeider setesdølen haardt, om vinteren bestiller han mindre. Om sommeren er der arbeide for mange folk, om vinteren ikke. Om sommeren er ingen del af befolkningen overflødig, da trænges alle kræfter høilig Det er derfor sagt, at setesdølen ar- beider 10 uger om aaret, og da fra den tidlige morgen til den sene kvæld, medens han resten af aaret ikke bestiller synderligt, men helst vil «radle» og «kvee». Eilert S—1mdt, som reiste i Setesdalen i 1866—67, taler om setesdølens hang til dovenskab og den mængde løskarer, som i Val1e dengang forholdt sig til bygdens gifte mænd som 65 til 72. Han mener, at det ikke som andensteds var arbeidets flid og kunst, men alskens kjæmpebedrift, som stod for setesdølen som maalet for ærgjerrighed og gjenstand for berømmelse. Hovedaarsagen til det lidet arbeide, som udføres om vinteren, turde ligge i arbeidsvilkaaren“e. Om sommeren, da der er forholdsvis stort brug for folk, fæstes folk mod høi betaling for sommeren, og kan løskarlene leve af sit sommerarbeide vinteren over, saa er dette en fristelse til ikke at arbeide meget om vinteren. Men synderlig godt ud- komme blir der ikke paa den maade. Gjellebøl siger, at en bondekarl for lO ugers tjeneste om sommeren, naar han slaar hø og skjærer korn, ikke alene faar kosten, men og 10 rdl. eller den samme løn, som han ellers fik det ganske aar igjennem. Husbonden fandt sin regning derved, og de fleste husbonder kunde ikke skaffe sine tjeneStefolk arbeide aaret igjennem, eftersom der paa mange steder intet skogarbeide falder om vinteren, og dels fordi de fleste gaardsbrug er saa smaa, at husbo11de11 selv kan forrette alt det andet arbeide, som falder den øvrige tid af aaret, undtagen om høsten. Den største skade, som flyder af denne uorden, er, at tjenerne, ved at de intet har at forrette de fire dele af aaret, henfalder til lediggang og dovenskab; de vil heller sove og gaa ledige i samme tid end at arbeide, og hvert aar fortærer de om vinteren, hvad de for- tjener om sommeren, og kan ikke samle noget til hjælp i alder- dommen, men bliver bygden til byrde. Dette er samme klage som Aamodts. I disse ting er der i aarenes løb indtraadt nogen forandring,
