ni-:Fo1.HN1NG. 537 Troskaben er stor; man hører næsten aldrig om tyveri, ja guld og penge kan lægges paa alfar vei, uden at man behøver at nære frygt for at miste noget. De bruger ikke Iaas for huseno, og meget sjelden for kister og skabe; alting staar aabent. Blandt lyderne nævner Gjellebøl drukkenskab, utugt og hen- givenhed til gamle vaner og skikke De bedste og fornuftigste mænd kan ved givne leiligheder neppe afho1de sig fra at drikke sig drukne i stærkt øl, især i julen og i gjæstebud; den øvrige tid af aaret har de sjelden øl. Gj(—llebøl klager videre over, at de unge karle løber om natte- tider fra den ene gaard til den anden og besøger kvinderne, som ligger i fæhnsene paa fjøst-revet. Denne trevgang var i hans tid almindeligst i Valle sogn. Naar en ungkarl vil gifte sig, kommer han aldrig om dagen for at forlange en mands datter (hvilket vilde holdes for en skam3, men han søger pigen om natten paa fjøs’trevet og kalder hende udenfor huset for at forlange hendes svar. Naar han har faaet hendes ja, gaar han den følgende nat til hendes forældre eller slægtninge vækker dem op og forlanger deres samtykke Saadan trex-gang ansees ikke for utilbørlig; de Siger, at det er en ældgammel skik fra deres forfædre. GjellPbøl omtaler et mord paa en præst i Valle for 1OO aar siden idet vil sige ca. 1680): En bondelensmand Olmund Bergs kom sent i kirke, efterat præsten allerede var paa prædikestoIen. For dette tiltalte præsten ham offentlig. Bonden blev saa vred, at han udenfor kirkedoren dræbte præsten med en kniv. Menig- heden løb efter bonden og stenede ham nogle hundrede skridt fra kirken, hvor han blev begravet, og hvor nogle stene, som blev satte til et 1nindetegn herom, saaes endnu i Gjellebøls tid. Efter dette varede det tre aar, før menigheden fik nogen præst; da fik de en svensk student til præst. GjPllebøl roser setesdølerne og deres kjærlighed til deres hjem- bygd og Siger, at skjønt folket er fattigt og tidt lider mangel, saa er kjærligheden til fødestedet saa stor, at de heller vil lide ondt hos sine egne end have det godt hos fremmede Gjellebøl omtaler setesdølerne i Valle som haar-dføre; de kunde i den strengeste vinterkulde gaa med blottet bryst, saa at istapper kan hænge baade paa deres bryst og i deres skjæg (hvilket de gjerne lader vokse Iangt, naar de opnaar 50 aar). Sæderne var helt ned i midten af det nittende aarhundrede tildels naturlige og ligetiI. Da Jørgen Moe i 1847 reiste om paa heierne for at samle viser og eventyr, hændte det af og til, naar han kom til sætrene sent, at mænd og kvinder kom ud og stod og skyggede med haanden mod aftensolen for at se, hvem det var, som kom. De
