BP:Fo1.1(N1NG. 529 Det kan bemærkes, at denne skildring fortrinsvis dvæler ved det gamle, saa de spor til nydannelser, som maatte findes i hin tid, ikke træder Saa stærkti forgrunden, men med denne reservation ansees ski1dringen for mønster-værdig. «Gamalt Or Sætesdal» er skrevet paa et normaliseret setes- dalsmaal og ikke helt let at forstaa, men det kan ikke godt over- sættes uden skade A «Der var sers 1aga i Sætesdal, paa alle vis. Dei sprang aldri etter det som var nytt; dei heldt so truge med det gamle Manntykkast var der i Valle, og gamall sed so urupla som nokonstad i dalen. Valle er eit holt halvmillangt uhorvelegt fjellsdjuv med vide vollar i botnen, og gardarne liggjande i ring der som fjell og vollar møtest. Midt i, paa ein ribbe, stend kyrkja so ljosberr, og preStehusi, og tettsett med gardar utyver ribben. Valle var so utestengt fraa anna folk som nokor bygd kunde vera. Til ingen kant var der veg ut ante11 til by eller grannebygd. Og etter dalen var ingi framkjømd. Se var det ikkje ko ville hei- dame aa taka. Sætesdølerne byter i vest med «nordmennerne», og med «austmennerne» i aust; i sør byter dei med «blaamennerne». Livemaaten hadde dei av buskap og grede, og so fiska dei der attaat og gjekk i dyreskog, —— der var daa so .flusande med fisk og dyr i heidarne. Der var jord som bar i Valle; men aak- rarne var smaa, og «maten» troten paa jamnen, fyrst haaballen kom. Sumarsføda kaupte dei — i Stavang eller Skien, eller i Arendal og Kristiansand og reidde henne heim yver heidarne, paa sin eigen rygg og paa hesteryggen — tri tunnor til eit heilt hus paa jamnen, og fem var haugen. Det var kvik og skinn dei hadde aa yta. So sette dei paa seg um hausten det meste dei torde vaaga, og sve1te buskapen fram. Heimehøy var det smaasamt med; det meste ski-apa dei ihop i heidetidi, og dei drog det heim paa kjelke so traatt, av di hestarne var faa. Kosten var uvand: mjølk var der til alle maal, og so var der smør, og Ost fyrst dei hadde, og kjøt solenge det rakk um vaaren. Graut kom att baade ein gong og tvo til kvar dag. I heide- tidi livde dei lange stunder av pure haglette til aa spara paa «maten». m-upla: urygget. — höl: dyb. — ribbe.— langagtig forhøining — fram kj9md: mulighed at komme frern. —— byta med: grændse t-il. — nordmann: her-genhusing, vestlænding — au-stmann.“ telemarking. — blaam(mner.— fra Evje, HornneS og bygderne sendenfor. — mat, her: korn. —— tr()ten: op- sluppen. — paa jamnen: i almindelighed — haaball: midtsommer. — reida, reidde transportere i k1øv. — haugen.— maximum. — kvik: kvæg — tr(1atf.— ofte. — uuand: simpel, ukunstlet. —— haglette: ost med valle som er indkogt.
- 34 — Ne(1enee amt.
