528 NEDENES AMT. interessant, at det tykke l strækker sig fra øst ind i amtet til og med Holt uden at berøre kysten i Søndeled. . De øvre bygder i Nide1vens dalføre, Aamli med Gjevedal og Lille Tovdal, har tidligere ligget temmelig isoleret, idet kun tunge veie førte over til naboerne. Befolkningen her har dog ikke i den grad som i Setesdalen bevaret det antike præg; den staar i det hele kystbefolkningen nærmere end setesdølen. De gamle sæder og skikke er dog endnu ikke helt aflagt. Endnu saa sent som omkring 1850 havde det gammeldagse holdt sig i Aamli. Y. Nielsen beretter, at naar folkene om vaaren flyttede til sæter-eu, bad de først tussen, som havde holdt til derinde vin- teren over, om at flytte ud og holde sin haand over kreaturerne. Naar der var kjærnet, blev der altid sat noget af til tussen. De ondskabsfulde tusser gjaldt det at narre. Undertiden skar man hul i melkebøtten og satte i dette en saakaldt dværgenagle, det vil sige en bergkrystal; naar tussen saa dette, indbildte han sig, at der virkelig var et hul, hvorigjennem me1ken vilde rinde ud, og han vilde ikke gjøre noget for at skade den melkende budeie ved hendes arbeide. Det er vel imidlertid kun undtagelsesvis, at man saa sent som i 1850 kunde støde paa saadan overtro, skjønt forskjellige fortællere beretter det samme eller noget lignende fra Setesda1en. Næst Setesdalen har vistnok Lille Tovdal været mest upaa- virket. Befolkningen i Setesdalen faar en bredere plads i beskrivel- sen af Nedenes amt, end der efter folketallet tilkommer samme, og det af let forstaaelige grunde. Sprog, klædedragt, husbygning, skikke og levevis arter sig helt anderledes end i nabobygderne, og det er, som berørt, en folketype for sig, som bebor dalen ned til sydenden af Byglandsfjorden. Der er en række forfattere, som .har skildret folket og dalen, saaledes Gjellebøl, Jørgen .l1oe, Søegaard, Eiler-t Snndt, Blom-, l’. Niel-sen, C. O. E. Arbo, Johannes Skar og flere. Setesdølerne selv er, saavidt vides, mest fornøiet med Johan- nes Skars skildring i «Gamalt Or Sætesdal». Det er sagt, at Jo- hannes Skars arbeide giver et sandhedstro og forstaaelsesfuldt indblik i setesdølernes liv og tænkesæt og i hele deres kultur. og han har et dybtgaaende kjendskab til sit emne. Det er et stykke «sa-gatid», et stykke norsk middelalder midt i det 19de aarhundrede, som dette arbeide skildrer. I et afsnit omtales Setesdalen, saaledes som tilstanden var i 1824, før den religiøse bevægelse, som kaldes haugianismen, gik gjennem dalen, og denne skildring hidsættes.
