si-:Fo1.1(N1NG. 527 Blandt de handlende hersker stor velstand, ja ofte rigdom. Naar morgenens forretninger er fuldført, svælger man i nydelser af enhver art, som kan kildre ganen, og især saadanne, som flasken byder. For ædlere nydelser er der liden sands. Og hvorledes kunde man ogsaa vente det paa et sted, hvor tanken er fuldstændig fyldt med handelsspekulationer, og hvor der desuden frembyder sig saa faa gjenstande, som kan beskjæf- tige aanden og fantasien. Den nøie forbindelse med England og overfartens lethed er grunden til, at Arendals kjøbmænd meget hyppig reiser til Eng- land, og at kjøbmandssønnerne gjerne tilbringer nogle aar paa et engelsk kontor, og at enhver kjøbmand i Arendal taler det en- gelske sprog flydende, idet endog handelskorrespondansen mellem England og dem pleier at føres paa engelsk. Man har sagt om Arendals beboere, at de bærer et kosmo- politisk præg, og at de aandelige og nationale interesser skulde træde for langt i baggrunden for handel og skibsfart Arbo mener, at dette er uretfærdigt, og at Arendal af alle byer indtil Bergen maa siges at staa høiest i samfundsaand og almenaand; han mener, at der er gode traditioner bevarede i de gamle patricierslægter, og at man ikke kan beskyl(le Arendals indvaanere for smaalighed og snæversynthed, og han henviser i denne forbindelse til byens mange legater. ’ Om den østagderske kystbefolkning ytrer han, at den har større foretagsomhed og energi end den vestagderske og har en større associations— og samfundsaand. Arendals by med sine nærmeste herreder, Tromø, Hisø og Barbu, har større driftighed og spekulationsaand end befolkningen i Kristiansand og omegn. Den østagderske kystbefolkning siges at staa under den vestagderske i fysisk henseende; begge steder er der den samme stærke disposition til tæring. Kvindekjønnet gjør et Vegt indtryk, har gracil og spæd ben- bygning, fine, men svage træk og tendert udseende og ofte paa- faldende smaa hoveder, dog er der nogen forskjel for de forskjel- lige bygdelag. Kystfolket er stærkt og fortrinsvis sjøfarende, og deres lodser faar ros som kjække og uforfærdede. O Folkets færden paa verdenshavene har givet det et præg af selvfølelse, ofte i forbindelse med reserverethed og tilbagetrukken- hed i sig selv. .Befolkningen vestenfor Tovdalselven i Ottras dalføre ligner meget befolkningen i Lister fogderi, medens befolkningen længer øst minder mere om østlændingen. I denne henseende er det
