Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/539

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

526 NEDENES A1v1T. sendtes til kommissionæren, og for at spare porto tillodes det sjelden skipperen at melde sin ankomst til bestemmelsesstedet og sin skjæbne der. Sjelden fór de omtalte distrikters fartøier paa lange farvande, da farten paa disse ikke alene var omgivet med særegne farer paa den tid, men ogsaa krævede en konduite, hvormed disse skippere sjelden var begav-ede. Desuden gjennemfór skipperne ofte hurtig sjømandsbanen og satte sig tidligere i ro paa hjem- stavnen for at nyde frugten af den samlede formue. Saaledes var disse skibsredere og sjømænd vistnok i alminde- lighed mere formuende, og deres levemaade var mere munter og sorgløs, men de var visselig ikke forstandigere end deres i en anden skole opdragne eftermænd. Saaledes var tilstanden i begyndelsen af dette aarhundrede paa hin golde kyst, over hvilken naturen ikke har udbredt sin velsignelse af sine rige goder for jorddyrkeren, og som ikke be- søges af store fiskestimer, men hvis beboere dengang visselig hørte til landets mest formuende og tilfredse borgere. De nød disse lykkens gaver i den fuldkomneste rolighed uden i fjernest-e grad at berøres af den store revolutions frihedsideer. De kjendte ingen anden politik end handelens, og deres deltagelse for den fjerne krigslarm opvaktes kun (la, naar havets sikkerhed forstyr- redes af mægtige nationers vaklende regulativ for den neutrale skibsfart, hvilket skede høist sjelden paa trælastdragernes ens- formige fart mellem England og Norge, til hvilken denne lidet spekulerende del af nationen indskrænkede sig. Dertil kom, at de ikke trykkedes af store paaIæg, men nød lykkens gaver tem- melig ubeskaaret. De betragtedes endnu ikke dengang som med- lemmer af det nærmeste bysamfund, til deltagelse i byrder, snart til Statens tarv, snart til en kommunes, med hvem de ikke delte byrdens fordele. Den gamle regjering havde der sine troeste tilhængere, den nye statsform de ligegyldigste tilskuere, der endog ugjerne ind- skrev sig paa den liste, der gjorde dem til virksomme borgere. Et glimt af den gamle velstand maatte under en fornyet handels- virksomhed igjen oplive disse egne, før de betragtede sig som det nye Norges egne sønner, og endnu den dag idag er hin gamle tilstand deres ideal af borgerlig lyksalighed, og stranden saa vel som fjeldet velsignede Kristian VII’s regjeringsdage.» Geologen HGlISlIlG7lfl, der reiste i 1807, omtaler Arendals be- folkning og skildrer denne netop fra samme tid som Aall; han roser ikke bybefolkningen her for tarvelighed: Det hele levevis er forskjelligt fra landets. Man hører kun om handel, spekulationer, om skibenes afgang og ankomst og deres skjæbne.