472 NEDENES AMT. K falder bort af og til foran n; Saaledes siger de i Setes- dalen napp for knapp, no for kne, niv for kniv. Setesdalen har den fuldkomne fjeldbygdsbøining. Svage hankjønsord ender paa i, hani, men naar n tilføies som artikel, bliver det til e, ham-n; de stærke hankjønsord har i ube- stemt form i nominativ ental stedets slappe vokal e, som lev- ning af det gamle mærke for subjektsformen, oldnorsk r, matte (vante), oldnorsk vǫttr. Svage hunkjønsord med kort og med lang førstestavelse har i bestemt form paa østlandsk vis a, f. eks. veisa (visen), vika (ugen). Stærke hunkjønsord (rod, byg(l) har i Valle i bestemt form ei (dette ei er opstaaet af gammelt langt i); i Bygland har de (e; roden heder i Valle roufei, i Bygland rout(e. Dativ af hunkjønsordene i ental ender paa (?Yl)2((?) eller im?(e): roufim:e af mut (rod), veik7“—inne af veika (vig). Den bestemte form for intetkjønsordene i ental ender paa i, huset heder heusi. Dativ af intetkjønSordene i ental ender paa æ; hus heder i dativ hms(P. I Setesdalen har de flertalsendelsen a af oldnorsk ar eller r; hest heder i flertal i ubestemt form hest?Z bestemt hest(mn(e), l1ouk(bog) heder bø?Zka bestemt bø?‘kam2(e); af den oldnorske endelse ir har de i, bygder heder bygd-i og i bestemt form bygdima(cî). Af oldnorsk ur har de u, viser heder “U(’í-SWlI, i bestemt form veismm(e). Dativ for alle kjøn i flertal har o, egentlig udtalt ou.— bøykou, hesten dativ til bouk, h(—st. De substantiver, som har 0IIll)’(l i flertal har endelsen av-; bok heder bøka-r, h(m(l he1adar, m(mn m(‘1m-ar. I SeteSdalen er der mange eksempler paa omlyd af a til O i flertal intetkjøn, saaledes land flertal laaml, og k(1“9t, som i Setes- dalen betyder et antal af fire, heder i flertal kost.— saaledes be- tyder trju1 frost 12 stykker og )î)“ogo frost 16 stykker. Ligesaa er der o1nlyd af a til O i hunkjøn af adjektiver; saaledes heder falsk i hankjøn —falske og i hunkjøn .folsk. SubstantiverneS bøining i kystegnene viser ikke slig rigdom paa former som i Se-tesdalen. Langs kysten er r i flertalsendelsen bevaret næsten overalt; flertal af hest heder hest(cr, ikke hesta som i Setesdalen. Kun i Aa.mli har man flertalsendelser med vokaIerne i og aa foruden med a.— hest heder i flertal hestar, bygd byg(Iir, vise ‘I„—’I“—Wll“. Ellers er flertalsendelserne her faldt sammen til ar eller til ‘—r: baade ar og er har de i den østligste del af Nedenes amt, hestar og S((2l(’7“ (hester og sauer); i det øvrige kystdistrikt i Nedenes bare er (h(1.§—le-)Ë). Stærke og svage hunkjønsords endelse i den bestemte form
