BEFOLKNING. 47 I de gabe for gape, gryde for gryte og koge for koke. De bløde kon- sonanter begynder lidt østenfor Arendal og her i et temmelig smalt helte langs kysten og fortsætter saa bredere længer mod vest. Omtrent paa samme sted begynder ogsaa den skarrende ud- tale af r ved tungeroden, men heller ikke det gaar langt indover landet Ligeledes svækkes i disse egne kort g efter vokal og bliver til v, i eller u eller falder ganske bort, f. eks. hagl bliver til havl, regn bliver til rein, jagt bliver til j’aul, dryg (drøi) bliver til dry. Ovenfor denne kyststrækning er der sædvanlig en rad af bygder-, der ligesom de østligste i Nedenes har væsentlig den øst- landske udtale af konsonanter-ne. De siger blaut, ikke blaud, koke, ikke koge o. s. v. Fjeldbygderne Aamli og Setesdalen har den ældre udtale af nd, mb og ag, f. eks. lan(l, lamb, lang med tydelig udtalt d, b og g. K og g gaar over til kj og j, eller mere gammeldags dj, naar de i bøininger paafølges af e eller i, f. eks. sfoklýen (stokken), sundje (sunget). I Setesdalen bliver oldnorsk ja dels som i østlandsk til mn, nafn bliver nanm, og dels til,:m; den samme udtale findes i det meste af Nedenes. Rn bliver til m2.“ hjm“n bliver bjøm2. Nogle afgjort vestlandske udtaleformer kommer ogsaa ind: i Setesdalen udtales oldnorsk pt. f. eks. skapt, ikke skaj’t, og baade her og i kystegnenes tildels ps.— slops (sneslaps), vaps (hveps). I Setesdalen er bevaret ur i ord som m“aange (vrang). Dette er af sproghistorisk interesse fordi det islandske sprog og de vestlandske dialekter havde mistet dette v allerede omkring 1200, og her i Setesdalen kan dette ikke være gjenindført fra dansk. I Setesdalen gaar dobbelt ll over til (ld: ull, “1.—oll, .fall„ alle, illa, kalla. hella blir til udd, 1:odd. “fadd, a1lde, id(li. l:a(lde, h(—(l(l(’. Det er sædvanligt at n falder bort foran s, naar en lang vokal gaar forud; saaledes bliver eine til e129, reinska til —reiske, sfeinsl(ma bliver sle12sïl()g(Z, m)n.S—bil bliver til nosbil og lensm(md til læs- mam1. L falder bort mellem vokaIen og et paafølgende k, g, r og m. saaledes at ogsaa vokalen tildels forlænges; saaledes bliver folk til j’okk, holk til hokk, talg til taag, helg til hæg, belg til bæg, .f?1lgja til .f:ljgj(’, halv til h“aar. halv til haave, halm til haam, olm til ome. Som før berørt gik de gamle lange vokaler i Setesdalen over til diftonger; rot blev til rout. Den samme overgang kan finde sted ved nye lange vokaler; falder l i jblk bort, faar man fol-:k, og dette bliver til “fbukk som rot til mut
