BEFo1.KN1NG. 473 ental er a; reden heder i kystegnene rota, men i Setesdalen routi eller routæ, væsen heder visa som i Setesda1en. Der deklineres saaledes: Setesdalen. Staar-kt. Svagt Ental. Nom. u. heste hani b. hesten hanen Dativ. hestæ hana Flertal. Nom. u. l1esta hana b. hestan eller hanan eller hestanne hananne Dativ. heste hano. Va11e Bygland. Ental. Nom. u. rot, bygd rout, bygd b. roti, bygdi routæ, bygdæ veisa, vika Dativ-. rotinn(e),bygdinn(e) (kun i Sandnes veisunn(e), og Austad) vikuun(e) som i Valle Flerta1.Nom.u.røta, bygdi røta, bygdi veisu b.røta-nn(e), bygdinn(e) røtann(eË),bygdinn(e) veisunne Dativ.roto„ bygdo 1:øto, bygdo veiso Ental. Nom. u. heus Flertal. Nom. u. heus b. heusi. b. heusæ Dativ. heusæ Dativ. heuso I Setesdalen er enkelte gamle former bedre bevarede end paa de fleste andre steder. Saaledes bøier de endn11 talordene der; saaledes tvei, tv(e, tvau; tre bøier de Saaledes: tri, try“aa, t):jZ( og jfr-e: jjore, .6ora,jjogo: det er aabenbart de gamle norske former: tveir, tvær, tvau,— þrir, þ“)ý(íl’, þ1;jr).— .Z)“órêir, —fjörar, —f)’ǫgur. Aflyd i flertal af stærke verber er bevaret; saaledes at lese hederi imperfektum han las-, i flertal (l(—i la(:se. Enkelte konjunktivformer er bevaret I Setesdalen har Valle og Bykle herreder dativ, og af Byg- 1and herred sognene Sandnes og Austad, derimod har Aardal og Bygland ikke dativ. I strøget nordenfor Ose i Bygland, har verberne flertalsformer, i strøget søndenfor er disse former nu afslidte. En overgang i dialekten finder sted omtrent ved amts- grændsen; saaledes ophører ved kysten omkring grændsen mellem Bratsberg amt og Nede11es amt formerne inte og itte: vestenfor og ovenfor har de formerne ‘inZgje, ikk;je og Wikk(1. I Sannikedal og Søndeled er formerne blandet.
