HAN1)E1. OG SK1BSFART. W 381 80 rum og fik navnet:‘Tranen», men sted i skjønhed langt til- bage for den drage, han kort tid efter tog fra høvdingen Haud den ramme i Salten, og som da «var det smukkeste skib i hele Norge)1. Denne kaldte han «Ormen», «fordi seilet, naar det var i luften, skulde være som dragens vinger». Ogsaa dette skib havde 30 rum, men var stort i forhold dertil. Forsta-vnen havde dragehoved, og agterstavnen var bøiet fremover i en krog (krökr) som en hale (sporðr); baade hovedet, stavnen og begge krun1niuger var forgyldte Omtrent ved samme tid, eller i 999, lod kongen indenfor Ladehammeren ved Nidaros bygge den berømte drage, som han kaldte «Ormen lange», i modsætning til den ovennævnte, der nu fik navnet korte. Den var meget større end noget andet skib, som da fandtes i landet, og var efter —nuværende maal 34.82 m. lang i kjølen samt meget bred og høi; den havde stort tømmer, dragehoved foran og bøining (kr(ikrj bag, begge helt forgyldte. Rummenes tal var 34, og der har vistnok været 68 ha-lvrum eller aarer; regnes der 3 mand for hver aare, bliver det mindst 204 rorskarle; var der, som der siges, 8 mand i hvert halvrum, vilde hele mandskabet have udgjort 524 mand foruden dem, som holdt til i løftingen og stavnen. Den ra-ak, som kong Sverre i l2O0 lod hugge gjennem isen for at faa langskibene ud fra 0slo, skulde efter hans bud være 4 favne (7.53 m.) bred. Efter dette kan det største skib paa detbredeste ikke have været mere end omtrent 2O fod (6.27 m.). Tunebaaden har paa midten en bredde af over l3 fod (4.08 m.). Det ophøiede rum i agterenden kaldtes løftingen (lypting).“ i denne afdeling havde skibets høvding sin Seng (h1Yila). Umiddelbart foran løftingen var forrummet [yrirr-ám), hvori de fornemste næst høvdingen opholdt sig. Den tredje afdeling kaldtes kraprummet (k-rapparúmj. Den følgende afdeling gik under navn af saar eller plur. ser og havde, som det synes, sin bagerste grændse der, hvor skibet begyndte at blive smalere. Endelig var den femte afdeling i stavnen, ogsaa kaldt hals, s“t((fhlok eller blot lokit.— her havde stavnboerne sin plads med kongens eller høvdingene mærke. Naar skibet laa i havn„ blev det mod natten overdækket med telt (O“al(l). Tøiet var undertiden til prydelse stribet (stajkZðr) med forskjellige farver. Handelsfartøiet (kaupskip) træffes med forskjellige navne: byrðingr, knör“r, kuggi. Handelsskibet adskilte sig ikke fra langskibet ved konstruk- tion, mast, seil og ror, skjønt tømmeret i handelsskibet vel var
