38O NEDENES AMT. Til skibe i streng forstand regnedes kun handelsfartøier og saadanne, hvis størrelse ikke betegnedes efter aaremængden, men efter tallet af deres rorbænke (sess). Disse bænke gik maaske ikke, som tofterne i baadene, tversover fartøiets hele bredde, men var sandsynligere, som i de romerske skibe, kortere sæder paa hver side, efter skibets størrelse i det høieste med plads for fire rorskarle. Der vilde da mellem begge siders rorbænke langs efter midten af skibet levnes en gjennemgang Gulvets tiljer laa ikke, som i baadene, mellem to og to spant, men hvilede, som det kan sluttes af Tunebaaden, med sine ender i en fals paa tverbaandene eller biter11e. Der var ikke kjeiper for aarerne, men huller (h(ibora) i skibets sider. Det mindste skib med rorbænke havde tretten bænke, altsaa 26 aarer, og kaldtes derfor en þrettánsessa. Af sesseskibe var der to slags: karver og langskibe. Kara:(?n (karvi, udentvil af det latinske (“arabus) var, som det synes, kun et rofartøi. Den største, som nævnes, havde 15 eller 16 rorbænke. Til at gaa over havet med kan de ikke have været brugte, hvis de som antaget blot undtagelsesvis havde seil. Biskop Haakon i Bergen lod endnu 134O bygge en karve der til sit eget brug; men sidste gang dette slags farkoster nævnes, er l381 i Nidaros. Ethvert andet skib, som beregnedes efter rorbænke, var krigs- skib eller, som man kaldte det, langskib (langskip), af det latinske navis longa. Langskibet havde i modsætning til karven altid seil og mast. Denne var dog forholdsvis meget lav og blev lagt ned, naar man fik modvind, eller man beredte sig til kamp eller tog havn. Kongernes og høvdingernes langskibe hørte til de fuldkom- neste, som tiden kjendte. Af langskibe nævnes for det første snekke (snekkja) og skude (skaitaV), begge mindre og simplere slags, endvidere drage (dreki, af latin dra(:o), skeid (ZSkei()) og busse (buZa, latinsk bussa). Af galeier kjendes, men i langt senere tid, kun en, der blev bygget i Bergen l566. Dragen, skeiden og bussen har rimeligvis ialt væsentligt været lig hverandre. Det skib, som kong Harald haar(lraade byggede i Nidaros i l()60, kaldes snart en skeid og snart en busse, og i beretningen om, at Harald lod sætte dragehoveder paa skibet, heder det, at man kunde kalde det, hvad man vilde, skeid eller drage. Høvdingen Tor-olv Kvel(]ulvssøn paa Sandnes i Nordland lod i 872—873 gjøre et stort langskib med dragehoved paa. Kong Olav Tryggvassøn lod omkring 997 bygge et langskib, som var en snekke, paa øren ved Nidelven; det havde høie stavne,
