og austrbiti ved det bagerste øserum. Udenpaa spanterne blev dernæst klædt med bord (bera borði).
Dette skede da paa samme maade som ved Tunebaaden og endnu ved vore baade og jægter, saaledes at hvert høiere bord lagdes lidt over kanten (skör) af det nedenfor liggende.
Tætningen mellem bordene skede paa Tunebaaden ved et tyndt lag af drev (síþráðr af síð), dog vel ikke af hamp, men af fæhaar.
Alle de ældre farkoster var spidse i begge ender, kun enkelte mindre baade af et eget slags havde ret afskaaren agterende. Der var sket (skutr) i hver ende med tilsvarende fremstavn (framstafn) og bagstavn (skutstafn). Den øverste eller fritstaaende del (brandur) af stavnene var temmelig høi og ret afskaaret, saaledes som den endnu er paa jægterne nordenfor Bergen.
Ligesaa var alle farkoster uden dæk, kun visse skibsformer havde tiljer, forskjellig anbragte.
Naar ledingsskibe havde forladt bakkestokkene, blev de paa lunner trukket op i et skur eller nøst (naust), hvor de stod, naar de ikke brugtes. Dette var vistnok tilfælde ogsaa med alle andre skibe over det hele land, ligesom endnu baade og jægter paa Vestlandet og nordover trækkes paa land.
Gaardnavnet Nøste (Naustar) i Lier betegner et saadant sted, hvor skibe bliver draget paa land.
Paa større skibe havde man to øserum, det ene forud, det andet agterud. Øsningen foregik oprindelig ved bøtter (byttuaustr) eller stamper (stampaustr).
I Fostbrœðra saga berettes, at den ene mand, og her den berømte Tormod Kolbrunarskald († 1030), stod nede i bunden, og naar bøtten var fyldt, langede han den op til den anden, som stod paa tiljerne, modtog bøtten og tømte den udover skibssiden. Der føies til, at man endnu ikke kjendte den senere øsningsmaade, som kaldtes dæluaustr. Da navnet er sammensat af dæla, der kommer af dalr, og betyder en rende, maa det vistnok forstaaes om en pumpe.
Det antages, at Fostbrœðra saga ikke er forfattet efter 1210, saa man maa hos os først have lært at indrette en pumpe i løbet af de 200 aar, som ligger mellem 1030 og 1210.
Roret (stýri) havde fra gammel tid sin faste plads noget foran for bagstavnen paa høire side, hvorfor denne fik navn af styrbord (stjórnborði), medens den modsatte side eller til venstre af rormanden kaldtes bagbord (bakborði).
Selve roret bestod af en planke med form som en bred aare, hvis nedre del (stjórnarblað) i midten havde et rundt hul for derigjennem ved hjælp af en taugstrop at fæste det til skibssiden, medens den øverste korte runde hals (stýrisknappr) blev omfattet
