Under dette amt turde derfor nogle almindelige oplysninger ome skibsfart og handel ogsaa i ældre tid finde sin plads.
Allerede paa Harald haarfagres tid har nordmændene drevet handel og skibsfart med fremmede lande.
Torolv Kveldulvssøn, der var samtidig med Harald, sendte skibe til England for at kjøbe varer og sælge tørfisk.
Allerede af denne handelsforbindelse tør sluttes, at nordmændene paa Harald haarfagres tid byggede sjøgaaende skibe, hvad deres opdagelse af Island overflødigen beviser, og dette skibsbyggeri og denne skibsfart maa have en lang fortid.
Allerede stenalderens folk har sikkerlig her i Norge forstaaet den kunst at færdes over fjorde og sunde.
Forekomsten af redskaber fra stenalderen paa øer viser tydelig nok, at fjorde og sunde ikke har standset hin tids folk. Men deres fartøier eller baade kjendes ikke her fra landet.
Broncealderens folk har været stærkt optaget af tanken paa fartøier eller baade, at dømme efter de helleristninger, som de har efterladt sig; thi helleristninger er oftest saadanne tegninger i fjeld, som vistnok skal forestille skibe.
Deslige helleristninger med skibe forekommer stadig ved vand, ved havet eller nær bredden af indsjøer eller elve.
Nogen sikker forestilling om skibene og disses indredning kan man vanskelig danne sig af helleristningerne.
Skibene antages at have været spidse i den ene ende, stavnene at være noget kru1nme og forholdsvis høie. Langs efter skibet er en række lodrette streger, formodentlig for at vise mandskabet.
Fra den ældre jernalder kjendes ingen billeder af fartøier hos os, og sikre levninger af saadanne er neppe fundet her i landet.
Da helleristningerne henføres til broncealderen, der henlægges omtrent til tidsrummet 1500 til 500 aar før Kristus, og da nordmændene synes at have været urgamle her i landet, saa synes vore forfædre at have havt mindst et par tusen aar til at udtænke tjenlige fartøier, og da fiskeri, færdsel paa havet og paa fjorde har været deres daglige syssel, saa kan det ikke forundre, at vi paa det tidspunkt, til hvilket den historiske tradition naar tilbage, finder nordmændene udrustet med skibe, der viser stor kyndighed i skibsbyggeri og tillige en sjelden indsigt i sjømandskab. Omvendt kan vi slutte af de, som det synes, originale skibskonstruktioner med den øvrige indredning, at dette folk har brugt lang tid, før de naaede slig færdighed, og slig indsigt i sjømandskab erhvervedes i hin tid ikke paa et hundrede aar eller to.
