Strømmen bliver omtransformeret til 17 000 volt.
Ledningen føres fra kraftstationen i næsten ret linje til hovedtransformatorstationen i Barbudalen øst for den gamle del af Arendals by. Ved Langsævvatn afgrenes en linje vestover til hovedtransformatorstationen ved Vrængen i Øiestad. Denne station danner samtidig gjennemgang til Fevig, hvor det betydelige skibsbyggeri ligger, og til Grimstad. Paa disse steder vil hovedtransformatorstationerne blive anlagt.
Af de ældre industrielle anlæg skal nævnes en papirfabrik ved Fennefoss i Evje.
Den 11te april 1804 erholdt Torkel Sveiungsen Aasen kongelig bevilling til anlæg af en papirfabrik ved Fennefossen, og 1805 thinglæstes en interessentskabskontrakt.
Papirfabriken, der ved Hans Nielsen Hauges initiativ var bragt istand af hans «venner», blev nedlagt aaret 1811, og hovedbygningen flyttet til Jægersberg i Oddernes ved Kristiansand, hvor fabriken var igang ved det saakaldte Papirmøllevatn til op i 1830-aarene.
Fogderiets sage var i 1824 167, hvoraf 7 i Gjerstad og 9 i Søndeled sogn, 1 i Dybvaag, 19 i Holt, 16 i Østre Moland, 39 i Øiestad, 26 i Hommedal og 23 i Vestre Moland præstegjeld samt 27 i Birkenes sogn, hvilke tilsammen betalte sagskat til en skjørsel af 5 129 tylvter tømmer. De fleste af disse var imidler- tid kun lidet betydelige.
Af større sagbrug var Frolands jernverks sage samt Lunde og Øiestads sage i Rygenefoss, alle i Øiestad, Nes jernværks sage i Holt og Flakk sage i Birkenes de vigtigste.
I Søndeled var i 1890 i drift 7 isbrug med 10 ishuse. Aarets produktion var 10 200 reg.-tons. Ved et isbrug i Dybvaag opskares i samme aar 2 500 reg.-tons.
I Søndeled var i 1891–95 5 isbrug i drift. Der udskibedes i 189l, 1892, 1893, 1894 og 1895 henholdsvis 4 219, 4 615, 5 744, 5 576 og 4 032, tilsammen 24 186 reg.-tons.
Isskur i 1896–1900 har foregaaet i Søndeled, Dybvaag og Tromø ved 5, 1 og 1 brug, med en udskibning vinteren 1900– 1901 af henholdsvis 2 100, 1 500 og 2 000 reg.-tons.
Handel og skibsfart.
Handel, skibsfart og skibsbyggeri i middelalderen. I Nedenes amt har gjennem generationer, indtil dampskibene fik over- taget, skibsfart været en hovednæringsvei, og den er det den dag idag.
