H[’SFLlD OG lNDUS’I’RI. 367 Før kjøbtes bomuldsgarn til vævning af lærred og til ren- ding for værken, dog avledes paa flere gaarde endel lin til hjælp. Hu.;fl1iden staar nu ikke paa noget høit trin og tager snarere af som følge af den lettere adgang til forsy11ing hos landhand- lerne. Haandv(Prksdríffen tilfredsstiller ikke behovet; der in(lkjøbes mange møbler„ færdigsyede klæder, skotøi og for en stor del ogsaa smedearbeider. Nogen fremgang er der i Søndeled, Vegaarsheien, Gjerstad, l3arbu, Birkenes og Valle. Lidt sælges for tiden fra enkelte herreder. Fra Vegaarsheien sælges sopelimer, tvar(1r, skPer, sleuer, bødk(*r- arbeide, ski, ti-augP, sku;ffer, spadeskafler, river-, lidt 1:ognarbeid(— og slædearbei(le. Fra østre Moland sælges en del hør-iver. I Barbu sælges møbler, skotøi, s-medearbeid(—r, hjulmagPrarbeide og l1ygnings.s-nedkerarbei(le. Fra ljaasmedene paa Ryssestad i Valle sælges gaaer-. I sin bog om husfliden i Norge klager Eiler-t Sundt over, at folk i Setesdalen og særlig tjenestegutterne bestiller lidet om vinteren. «Løskarlene lægger sig i hi som bjørnen„» sagde en, «og medens vi bønder har fuldt op at varetage og udrette med kjøring og andet, saa vi holder arbeidsvanen vedlige, kan karlene komme saaledes ud af tur om vinteren, at de bliver rent lemstre i krop- pen de første dage, de faar ljaaen fat om sommeren.» Setesdalens piger spinder ikke saa fint og væver ikke saa kunstigt som Totens, og Setesdalens gutter har ikke øvet sine mekaniske talenter saaledes som deres-jevnlige i Meldalen og Rennebu. Og dette er noget, som let og snart falder i øinene. Efter en pinlig undersøgelse om de setesdalske løskarles mange fristunder fik S—midt se og høre prøver paa ungdommens interesser og færdigheder. Der blev danset og der blev sungPf. I «gangaren», som dansedes, og i 1:(stevene», var der noget, som vidnede om øvet kunst og dyrket smag. Folk vilde i Setesdalen gjerne fortælle historier om de kjæm- per, som havde levet iblandt dem, om de styrkeprøver, som disse havde lagt for dagen, de slagsmaal, de havde udmærket sig i. Det lod som, at hvad der var gjenstand for berømmelse og stod som maalet for ærgjerrigheden, det var ikke arbeidets flid og kunst, men alskens kjæmpebedrift. Blom omtalen at der var mange mekaniske talenter blandt setesdølerne, og mange af dem kan bruge tollekniven paa en meget kunstnerisk maade, da de øver sig deri fra barndommen af. Sognepræst Aamodt omtaler i l812 Tarjei Knutson Upstad, Tarjei 0lson Nomeland, Tarjei Eivindson Upstad, Tarjei Johnson
