366 NP:nENEs AMT. Det er de lange vinteraftener, som lidet nyttes af husets mandfolk. De, som kommer hjem fra skoghngsten, er trætte og sultne og trænger til hvile. Husbonden selv pnsler gjerne med et eller andet, hans sønner ogsaa; men tjenestegutterne døser kvelden hen eller sover den bort, da de anser sig fritaget for alt andet arbeide end at lægge føder for hestene, naar de har gjort sit dagværk i skogen eller sine vendinger paa kjøreveien. Husmoderen med sine døtre eller tjenestepiger udfører alt kvindearbeide inde og ude, saasom børnep1eie, madlagning, husets renholdelse, hrødbagning, klædesvask, kreaturrøgt; de tager ogsaa del i vaar— og høstarbeidet ude paa marken. At sætte poteter og sprede gjødselen ud over ageren er almindelig kvindernes arbeide i vaaronnen. I hauballen ry-dder de jorderne for kvist, sten o. lign. og vasker værelserne. Sidst i juni eller først i juli maa potetagrene græsses og hyppes, og hertil bruges jevnligst kvinderne Høonnen giver dem arbeide fnldtop med at brede, vende, saate (ruke) og læsse hø. Alle kornagre skjæres af kvinder, og tilslut er de med at tage op poteterne. Saa kommer arbeidet paa laaven. Hvor der bruges tærske- maskine, er tjenestejenterne og husets døtre med at lægge for og tage fra; men hvor slig indretning ikke haves, der udføres tærsk- ningen med fløiler (slaaer) næsten udelukkende af kvindfolkene, som ogsaa kaster og renser kornet. Saasnart dette arbeide var udført, almindeligvis ud i novem- ber maaned, kom rokken frem, og husmoderen med sine piger sad stadig ved den til enhver tid af dageu, som levnedes fra det nødvendige husstel. ofte, eller i mange huse, fra kl. 6 om mor- genen til kl. 9 om aftenen. [)er spandtes nld, lin og stry til vævning. Efter nytaar rendtes vævene, og hele vinteren udover hørtes vær-Slagene ligesaa stadigt som rokkesurren før jul. Ved denne kvinder-nes flid forsyntes almindeligvis familiens medlemmer med de nødvendige gang— og sengklæder; thi der vævedes lærred, vadmel, Værken og dynevar, altsammen baade smukt og godt. Gaardmands— som husmandsfolk brugte hjemmevirkede tøier til klæder, skjønt kjøbetøier begyndte af finde mere og mere indpas Her holdes gjerne sauer paa hver gaard, dog mindre nu end før, fordi man føder inde hele vinteren Ulden bruges til hoser, vadmel, Værken og dynevar. Strikning af hoser og vanter udføres ofte udenfor huset af hnsmandskoner, enker, gamle og sygelige kvinden Disse modtog før stry og lin til spind.
