368 NEDENES AM’I’. Rysstad og Gjermund Tarjeiso11 Rysstadmo som «genier» hver i sit fag-. Den første var en flink Snedker og sadelmager, den anden en udmærket Smed og sadelmager, den tredje en ypperlig træ- skjærer, den fjerde en sjelden finsme(l, den femte en flink grov- smed. Paa flinke sølvsmede, som har arbeidet søljer, spænder, kna.pper, ringe, hækter, kjæder og anden sølv— og messingstads, har der aldrig været mangel. Ole Drengson Hoftuft, der døde kort før Blom-S ankomst til Valle (l864), havde et sjeldent me- kanisk talent. Han har arbeidet den store laas paa kirkedøren i Valle kirke. Denne laas er et virkeligt kunststykke. I 1870 til l88O var Tarald Guttormso11 Bø og Aanon Halvorson Tveiten bekjendte for sit mekaniske talent og Aasmund Nikolaison Flateland som en flink træskjærer. Flinke var efter sigende Augund Taraldson Bø, Sigurd Eivindson Berge, Eivind Knutson Flateland og Olav Knutson Vatndalen, der i konfirma.t-ionsalderen arbeidede et stueur af træ, der gik udmærket godt i flere aar. Smedene i Setesdalen forsyner dalen og en stor del af de ytre bygder med ljaaer og sakse. Der væves en mængde vadmel, graat og sort. Vadmelet er i regelen godt. Setesdalen har havt og har sølvarbeidere. Setesdalen har i længere tid været et af de distrikter-, hvor der i størst udstrækning har været benyttet sølvsmykker baade af kvinder og mænd. „ De setesdalske søljer er vakre og efterligner i sine former de telemarkske. Malede ølboller er tilvirket i Setesdalen. L. I)ietr-i(§hson beskriver malingen paa en saadan i «Den norske Træskjærerkunst», pag. 83: «Fra en grønmalet stamme, der opad slutter i et slet tegnet menneskeligt hoved, omgivet af straalelignende linjer, udgaar over hovedet som grene to tykke, rødfarvede, pølselignende buede stængler, en til hver side; de afsætter begge en opad— og en nedadgaaende lilje, der er grønfarvet med røde striber. Paa begge sider af de opadgaaende stængler staar et fritsvævende ornament i rødt og grønt, der ligner to over hinanden sammenfoldede blade eller vinger Over midtstammens hoved staar den fra kirkerne vel kjendte indskrift I. I—I. S. (Jesus, menneskenes frelser). Et siksakornament m. m. løber rundt bollens hals.—W U(lskjæringerne paa de gamle setesdalske krudthorn ned til l750 viser, at man paa de kanter vel har kjendt sin tids al- mindelige moder. Naar der paa disse krudthorn skal fremstilles en konge eller overhovedet en fornemmere mand, optræder han altid i en dragt som paa Ludvig XIV’s tid.
