348 i NEI)ENES An1T. slaa de bekjendte dukater med briller paa, brilledukater, hvorpaa han lod præge: Vide mira domi (se hjemmets under). Kristian IV havde i sin tid forsøgt sig med alkymien, og skjønt der vistnok har været fundet guld baade paa Hisø og i Barbu, saa er den tanke vistnok ikke udelukket, at en guldmager har drevet sine kunster, siden myntmesteren og berggesellerne var saa sikre i sin sag. Imidlertid er der i «Norske R—igsregistranter», 8de og 9de bind, flere skrivelser om disse guldfund i Arendals omegn. I skrivelse af 3Ote januar 1645 spørger kongen Christopher Gú)e, hvor langt minen af den gulderts, som han har fundeti Norge, er fra stranden. . I skrivelse af 29de august 1646 omtales en pinke sendt efter gulderts vunden af Arendal og Grødvig gruber; det heder, at kongen havde ventet en hel hob, og saa var det kun 7 tønder. I skrivelse af 7de november 1646 heder det, at Palle Rosen- krants skal reise til Arendal bergværk og undersøge, hvor meget erts kongen kunde gjøre regning paa derfra saavel som fra Grødvigen paa HedtZerøen (Hisøenl. lskrivelse af 14(le november lö46 omtales, at Kay Kruse ikke ha-r flere penge til at drive guldbergene ved Arendal. I skrivelse af 2den juli 1647 omtales,“ at Palle Rosenkrants har sendt noget erts, som menes at indeholde guld, fundet i hans len. Findested angives ikke, lskrivelse af 3dje Oktober 1647 omtales, at en pinke er skikket efter gulderts fra Grødvigen. I skrivelse af 18de januar 1648 forlanger kongen erklæring af Ham1ibal Sehesfed om, paa hvad ma-ner dette jernværk ved Aren- dal uden skade til gulderts enten ved forpagtning eller i andre maader bedst kan bruges til kongens fordel. Det synes at være saa, at der er fundet guld baade paa Hisøen og i en af jerngruberne. S(“heerer omtaler under beskri- velsen af LangSæ (Langsæv) og Barbu gruber, at guld er fundet her i midten af det 17de aarhundrede. Det første sted, hvor guld blev fundet, kjøbte kongen, og en anden mine af samme erts og tilsyneladende rigere fandt en bonde ved navn Gammel Gjørdssen i ’Grødeveien, heder det. Det heder, at den erts, som Kay Kruse sendte til Kjøben- havn, vidste ingen at behandle Prøver blev sendt til Sverige, og senere henvendte man sig til Amsterdam for at faa gjort d;n norske gulderts, som ellers var flygtig, fiks og bestandig. Det heder, at den forfarne kunstner Kaas-par Hei-baeh bragte af den norske erts en god kvantitet guld tilveie. hvoraf ikke alene de omtalte gulddukat-er, men ogsaa flere mynter i Fredrik III’s første regjeringsaar blev slaaet.
