BERGV.ERKSl)RIFT OG S’I’ENBRYDNING. 349 Slange beretter, at der allerede i 1644 blev fundet i samme egn en mine ved gaarden Barlø, rimeligvis Barbu, og ertsen lod oberberghauptmand Siegj’ried von Littti(—hav prøve og fik af et centner erts 38 mai-k fint guld og l36 mark fint sølv; efter De‘i1—h- mann var der 146 mark sølv i centneret. Det er klart, at hvis der er nogen sandhed i dette, saa har gehalten været af det produkt, gedigent metal, man har faaet ved knusning og vaskning af malmen. De‘i(—hmann beretter, at der i 1644 og 1645 af dette guld er slaaet hele og halve dukater, hvorpaa kongen fremstilles i hel figur paa den ene side, medens aversen har indskriften: c]—‘II—S’f’ltS .]ehova Jude.1c (den retfærdige Gud er dommer). Arent BemtZPn skriver i «Danmarokis oc Norgis Fructbar Her-lighed», der udkom i 1656, første bogs anden part, 274—275: «GuldærtZet er ved Anne 1644 oe 1645 paa Angdesiden, paa Velb. Christoffer Giøis Gods paafunden, oc i temmelig stor Mengd her til Kiøbenhafu nedført oc probert, men efterat det icke er befunden saa rijgt, at det ofver 0mkostningen noget hafver kund importere, er det ieke videre blefven fortsæt.» De omtalte brilledukater er beskrevet i «Beskrivelse over gamle mynter»; nogle bærer aarstallet l647, og nogle har intet aarstal; om dukaterne heder det: Da der var nogle, som ei vilde tro, at der fandtes gulderts i Norge„ og der imidlertid var fundet nogle andre miner med guld, lod kongen denne hel, halv og kvart dukater deraf slaa med en brille paa, for derved at betegne, at hvo som ikke vilde tro eller ikke kunde se, maatte betjener sig af briller. Det antages, at det sted, hvor guldet er fundet, ligger ved Stølsvigen eller Vragevigen paa Hisøen, hvor nogle skjærp endnu er kaldt guldgruben eller Kristian IV’s grube. Grødeveien, som nævnes, er en plads under gaarden His. Endelig danner Hisøen den vestlige grændse af Merdø havn, og det heder et sted, at gruben laa nær Barbu hos havnen Marede (Merdø). Gaarden His tilhørte Christopher Giøe og var indbefattet Salget af hovedeiendommen Barbu. Da Barbu jernværk solgtes til kronen i 1646, afhændedes “alt hvis Guld— og Sølverts eller andre materialske Gange derpaa (paa tilliggende Gods) allerede ere fundne eller herefter opfin- des kan». Den grube, i hvilken der blev skjærpet i Kristian 1V’s tid, er, som berørt, vistnok Stølsvig grube, der er drevet paa selv i vor tid. Gruben blev drevet med et gesænk og orter og var i 1884 87 m. dyb. Gruben ved StølSvig viser krydsende gange af grønsteu.
