BERGV“ERKSDRII—”l’ os STENBRYDNING. 34 7 Treschow to murstenskulovne, som endnu af og til benyttes til brænding af affald fra sagen. Som tilhørende Frolands Værk findes i bøgerne navne paa en hel del gruber, navnlig i Froland og Øiestad, tildels dog ogsaa i Fjære, Landvig og Østre Moland; den vigtigste af disse var Lyngrott i Froland. Efter 1845 fik man sin maln1 foruden fra Lyngrott, der gav et fortrinligt støbejern, fra Fritsø Værks gruber ved Arendal, nemlig Braastad, Torbjørnsbu og Klaadeborg. Sagbrug og møller byggedes i 1768—69, det første sagprivi- legium er dateret 22de september 1767. Sagen og møllen har, selvfølgelig med gjentagne forandringer og ombygninger, senere været i drift. . Paa den tidligere stangjernshammers tomt byggedes i 1891 -92 et høvleri, der kom i gang 14de mai 1892. Udskibningen af Værkets produkter har den hele tid hoved- sagelig foregaaet over Grimstad, hvortil haves vandvei ca. 2 mil til Naudenes ved Rorevatn, hvorfra er V—r mils vei til Værkets egen brygge med pakbod m. v. i Grimstad. Transporten foregik tidligere paa færger ved haandkraft, men i de sidste 50 aar har man havt slæbedampbaad. Værket har den hele tid været drevet med vandkraft fra Hisaaens vasdrag, hvorover værket efterhvert havde faaet saa godt som udelukkende raadighed, og det havde mange damme. Da imidlertid skibsbyggeriet og dermed driften af skibstømmer ophørte, maatte bønderne tage til hugst af rundlast. til hvis frem- drift vasdraget behøvedes, og i henhold til vasdragsloven er dette nu frit, idet forholdet dog ordnedes saaledes, at man har fuldt vand til driften. Til værket hører ikke ubetydeligt jordegods og skogeiendomme, ligesom det eier 79Zl20 i Mæsel bom. Guld og sølv er temmelig tidlig fundet i Arendals omegn, nemlig under gaarden His paa Hisøen og vel ogsaa i en jerngrube ved Arendal. Slange beretter i sin historie, 4de del, pag. 1421, at før Kri- stian IV i 1646 reiste til Norge, havde en adelsmand berettet ham om et fund af gulderts, og at kongen reiste til stedet og tog prøver af ertsen med til Akershus Kongen meddeler, at han kaldte myntmesteren Peter G—riZner og guardeinen i Kristiania Kri- stofer Herman til sig, og at de sagde, at de vilde lade sig hænge, hvis han fik guld af denne erts, og nogle berggeseller, som han lod hente fra sølvværket, og som havde tjent ved guldbergværket i Ungarn, var af samme mening. Kongen siger. at han lod bygge en ovn, hvorpaa Gud gav sin naade, saa han fandt en ny maner at smelte paa og fik guld ud. Det heder, at det var af guld af denne erts, at kongen lod
