334 NEnEN1::s AMT. af omtrent lOOO0 tons, i 1851—55 er den sunket til ca. 9000 tons, i 1861—65 til 7000—7 5OO tons og udgjorde i l87O ikke fuldt 4000 tons. Fra 60—aarene af gik det hurtig nedover med jerntil.virk- ningen, og for tiden er det af alle landets jernværker kun Nes værk, som gaar, hvilket har tilvirket i senere aar nogle hundrede tone rujern, der væsentlig anvendes til staalfabrikationen. Aarsagen til jernværkernes nedlæggelse var de stigende priser paa trækul og de fremskridt, som jerntilvirkningen gjorde, da man af udlandets mindre rene malme lærte at fremstille et godt jern. Naar tilvirkningsomkostningerne udgjorde 4 spd. pr. Skippund eller “100 kr. pr. ton, kunde ikke bedriften gaa, naar prisen pr. ton rujern sank langt under 1O0 kr. pr. ton. For aarene 1899—l900 angives udbragt 406 og 444 tons rujern, hvis værdi i den officielle Statistik er sat til 17 OOO og 2O OOO kr., hvad der svarer til en værdi af 4l-—45 kr. pr. ton. I 1847 solgtes støbegods ved Moss Værk for 200 kr. pr. ton, og tilvirkningsomkostningerne var 1OO kr. Da de gamle tilvirkningsomkostninger var det dobbelte af det nuværende rujerns salgsværdi, saa er det k1art, at en pro- duktion af trækuljern paa den gamle maade ikke kunde gaa, og alle Norges jernværker blev da nedlagte, undtagen Nes værk, som ved fremstillingen af et I1dI11æ1’kGÍW, men kostbart staal holdt driften igang. Baaselands eller Nes værk. Ved de før nævnte privilegier af 9de december 1665 fik Baaselands Værk sine privilegier, hvilke blev konfirmerede 1ste december 167O, dog med indskrænkninger til fordel for Brunlanes og Larviks Værker-. I bevilling af 19de februar 1672 heder det, at ingen i en cirkumferenCe af 4 mil fra værket maa bryde malm uden til- ladelse fra Værkets eiere. Privilegierne blev atter konfirmerede 2Ode marts 1700. En tid mellem l67O—168O tilhørte værket Hans Juul, be- falingsmand paa Agdesiden Siden fik FrantZ Bartting værket og ved hans død Nils Josten eller Justensen. Han havde det først til forpagtning af FrantZ Barttings søn. Denne kom til sin mosters mand, hr. Fyen, gik i krigs- tjeneste og blev skudt i krigen med Sverige. Nils Josten fik da værket i eie; driften synes ikke at have været betydelig Med garanti af fogden Bo1mi.T: laante Nils Josten 6O OOO rdl. af kongens kasserer Poul IV(Vibye, uden at denne havde kon- gens tilladelse. Kristian den 6te lod da værket sælge l724 til afbetaIing af foged Bonnix’s og kasserer Weibyes gjæld.
