BERGV‘—ERKSDRIFT 0G STENBRYDNING. 335 Kjøberne var Ermandinger, byfoged i Kristiania, Ulrirh S(“hnell. by— og raadhusskriver, samt kjøbmand Ole Smith. De fik konge- ligt skjøde af 23de Oktober l726. Ved denne leilighed blev Barbu skilt fra Baaseland. Josten havde laant 3 500 rdl. af Holts præst Kristian I)yrhuus; dennes arvinger førte sag herom med kongen, idet de krævede sin panteret fyldestgjort; de vandt for den store kommission i Kri- stiania, men tabte for høiesteret i Kjøbenhavn l726. Det interessentskab, der 1724 kjøbte værket, blev snart op- løst, da by— og raadhusskriver Ulrich Schnell udløste de andre eiere, Ermandinger og Ole Smith. Den 26de november 1738 blev værket af over-bergamtet givet navn af Nes j(*’f]l‘l?(B‘Y’k, da masovnen var flyttet fra Baaseland til N es. Vær-ket blev flyttet til gaardene Sletten og Nes i Holt fra Baaseland, fordi der her kun var en liden flombæk, saa værket gik kun nogle maaneder om aaret, og Ba-ase1ands jern havde i Danmark ord for at være af daarlig beskaffenhed. Schnell bragte værket i god gang, optog Solberggruben, byg- gede Nes hovedbygning og blev en meget rig mand. Ved hans død 177O arvede hans søn Jakob S(“hnell værket, som han drev med indsigt, indtil han 1799 solgte det for 17O 0OO rigsdaler (544 O00 kr.) til Jacob Aall, der væsentlig yderligere forbedrede værket. Geologen Hau.s“mann, som i 1807 var paa Nes vær-k, omta1er, at Jacob Aall meddelte ham oplysninger om værket, og et ud- drag af, hvad Hausmann meddeler, hidsættes her, da det giver en udmærket oversigt over jemtilvirkningen, saaledes som den dreves ved begyndelsen af det 19de aarhundrede: Aalls eiendom ligger i en vakker egn paa et sted, hvor tre dale kommer sammen I to af disse er der elve, som strømmer over fjeld og danner flere fald. Vaaningshuset er meget vakkert, smagfu1dt indredet og har udmærkede samlinger af malerier kobberstik og bøger. Værkets bygninger er hensigtmæssig indrettet, bygget af stene af slak, og til disse bygninger støder der en vakker have. Bygningerne ligger saa høit, at man kan se over jernværket og egnen omkring. Store1ven giver ikke alene vær-ket tilstrækkeligt driftsvand, men ogsaa vand til flødning. Den danner et vakkert fald nær det sted, hvorfra vandet ledes. Lidt længer op danner det atter en fos, som ikke er saa høi, men som bruges til drift af nogle sage. Staar man paa den bro, som gaar over fra den venstre bred til den paa høiere side af elven liggende del af jernværket, saa ser man paa en gang begge vandfaldene.
