BERGVHERKSDRIFT 0G STENBRYDNING. 333 Folk ere sjeldne og kostbare, kan det ikke ventes at see Ting tilvejebragte, til hvis Forfærdigelse udkræves vittige Arbeidere, kostbart Maskinverk og en udsøgt Smag. Jeg kunde herom synge en lang Jeremiade, men jeg bør ikke, paa en mig selv saa lidet vederqvægende Maade, myrde mine Læseres Tid.» Det norske stangjern var godt, i regelen bedre end det svenske, men det saa ikke saa godt ud; herom skriver Aall: «Vi have her atter den Bebrejdelse at svare paa; at det Svenske Jern overgaaer det Norske i Glathed, Pee11hed og den afsætligste Form. Kun blind Uvidenhed kunde nægte denne Sandhed. Men denne Mangel taber sin Vederstyggelighed, naar Grunden dertil kommer for Lyset. Først maa jeg gjøre denne Anmærkning, at det er kun i Henseende til Formen, at det Svenske Jern vinder Prisen for det Norske. I Henseende til Materien kunne vi ingen- lunde kaldes de overvundne. —-—- Vore Smede lægge Jernet tvende Gange i Ilden for at ud- rækkes, de Svenske 3 a 4 Gange; derved faae Stængerne — skjøndt paa Tidens Bekostning — en større Længde. De Svenskes udenlandskes Markeder ere eengang vante til denne Pee11hed og lade sig den ej lette1igen frarøve. Det er ogsaa mueligt for de Svenske at kunne anvende længere Tid, end som kan skeei Norge, paa Udsmidningen af Jern; thi baade ere deres Materialier, Kul og Malm, langt billigere (almindeligen det Halve) og tillige er Arbeidslønnen u1ige ringere. Desuden kræve vore Kunder, enkelte strenge Handelsmænd i Kjøbenhavn undtagen, ej den overvættes Zirlighed, og hvorfor skulde man dvæle med Tilvirk- ningen, hvilket altid skeer paa Fordelens Bekostning — naar de Varer, som vi nu bringe til Torvs, finde villigere Kjøbere? Den udvortes Zirlighed er til de fleste Arbejder kun et Galanteri, som vel tækkes de fleste Kjøbere, men som ingenlunde fortjener at stilles ved Siden af Jernets Materies Godhed. Imidlertid er det enhver ærekjær Værkejers Pligt, ej at tillade en saadan Sluddervorenhed at indsnige sig i disse Værksteder, som kan bringe Jernet i Miskredit og give Anledning til Sammen1igninger, som ere nedværdigende for det ganske Land.» Af den tidligere, pag. 326, meddelte tabel over jernproduk- tionen, vil det sees, at denne i l78l udgjorde 820O tons. Over produktionen fra 1792—1818 er der ikke opgaver, men det er høist sandsynligt, at produktionen i aarene l800—l807 er kom- met op imod l0000 tons. I aarene fra l813—-1817 er produktionen nede i 350O tons og stiger saa jevnt til femaaret 184l-45; derpaa indtræder en jevn tilbagegang Den samlede jernproduktion havdei 1841—45 naaet en høide
