BERGV.ERKSDRIFT 0G STENBHY1)NnvG. 313 Af de større gruber ligger Langsæi;grube og Ulvegruben, som tilsammen danner Barbugruberne, nu i Arendal. Ligeledes i Barbu eller i byen ligger Tor-lZjørnsbu grube, hvilken I—[ausmann angiver at føre det mægtigste og rigeste leie af alle gruber i Arenda1 omegn. Han angiver mægtigheden til 16—2O m., uden at man endnu saa grændsen. I Neskilens drag er blanding af magnetjernsten med augit eller kalk den almindelige medens den jernfri granatsten op- træder underordnet Derimod er f. eks. i Langsæv-—Torbjørnsbu-feltet granatsten almindelig, og blandingen af magnetjernsten med granatstenens bestanddele er det underordnede Her skal først omtales gruberne i Neskilens ertsdrag —i Østre Moland. Dette drag har hovedretning nordøst-sydvest, parallelt med kysten og i ringe afstand fra samme, paa fastlandet ved Tromøsund, nær Arenda1. Nordligst ligger Bine grube og sydvestligst Kroko(lil grube. Der er mange gruber paa dette omtrent 2 km. lange ertsdrag, saa- ledes: I vest næst Krokodil grube ligger Stabel gruber, dernæst Korsberget grube, videre Gamle Mm;[jær grube, Adeler skjærp, Ny Aslak grube, Gamle Aslak grube, Ha-vgrubeÝme og 1S’tollgrubeme, frem- deles Fredsøgruber)2e ved Fredsøen, dernæst efter et langt mellem- rum Langenes grube, kun adskilt fra Buø grube ved et smalt sund (Blegesund). Paa en nordligere, med den foregaaende parallel, linje ligger en række gruber, dog ikke saa mange som ved den netop om- talte; i øst ligger Nes granatgrube, i vest Holden grube og Dreier grube, samt nogle ubetydelige skjærp. Der optræder saaledes her to ertsfø1—ende drag. Det ovenfor nævnte sydligere større ertsdrag er igjen delt i to linjer, som ligger hinanden saa nær, at det mellemliggende berglag paa mange sider har styrtet ind efter afbygningen, og herved er store dag- aabninger fremkommet. Saadan indstyrtning har fundet sted ved Buø grube, videre i Hav-gruben, fremdeles mellem Ny Aslak grube og Gamle Mør- fjær grube. I Stabel grube er derimod begge linjer direkte afbyggede ved en og samme drift. W Paa flere steder i dette sydlige drag er afbygget til en dybde af 200 m., saaledes Gamle Mørfjær grube og Gamle Aslak grube. Fra midten af det l7de aarhundrede har Hollen og Bolvig jernværker hentet sin malm fra dette felt. Senere har disse gruber været drevne af Fossum og Bolvig værker, med undtagelse af Krokodil, Dreier og Nes granatgrube, hvilke dreves af Nes jernværk.
