312 NEnENEs AMT. Jernmalmens forekomst er beskrevet af den tyske geolog Hans-mann, Th. ](jeru(f; T. I)ahll og flere. De fleste gruber i Nedenes amt optræder i drag, idet de ligger efter hverandre. ofte i retningen fra nordøst mod sydvest. Imidlertid er forekomstmaaden forskjellig. I gruberne omkring .—lr()n(lal forekommer saaledes jernmalmen som er magnetjernsten, sammen med en bergart, som er kaldt gr(matsten, granatfels, medens der ved den anden forekomstmaade i S(;Zbergdraget ved Nes værk optræder magnetjernsten i rene masser i en stribet bergart, en granit, som bestaar af feldspat og lidt kvarts med korn af magnetjernsten. Jernleiernes mægtighed er meget forskjellig. Geologen Hans- m(m“, som reiste i Norge i aarene l806—1807 angiver den sæd- vanlige mægtighed til 2—-6 m., men han fandt, at den paa nogle steder udvidede sig til 2O m. (1O lagter) og mere. Jernleiestederne aftager ofte i mægtighed, ligesom de ogsaa ofte udvider sig, og ofte kan de knibe sig sammen, saa at de kiler sig ud, uden at det dermed er givet. at leiestedet er helt borte. Granatstenen ved Arendals gruber optræder i grundfjeldets lag. Granatstenen bestaar i en blanding af granat og augit (navnlig hyppig med varieteterne kolophonit og kokkolit) med kalkspat, sjelden lidt epidot. Mængden af hver af disse hest-anddele, granat, augit. kalk- spat og magnetjernsten, er yderst forskjellig, og en af dem kan hist og her mangle. Saaledes er der blandinger af augit og granat, af granat og kalkspat, der er ogsaa augit alene, granat alene, ja selv kalkspat næsten for sig selv alene. Magnetjernsten træder til i dragene. og der bliver blandinger af magnetjernsten med granat og kalkspat, af magnetjernsten med augit og kalk eller magnetjernsten med augit. Hvor magnetjernsten er overveiende i blandingen, bliver den brugelig som en jernerts. De drag af jerngruber, som hører til denne arendalske fore- komst, er: Neskilens erls(lrag fra Bue grube til Krokodil grube ved Nes- kilen, hvortil ogsaa bekvemt henregnes Hvideberg-gruberne. Ei-fsdrag(?n-P paa Tromøen, nemlig de ved Vaagsnes og iAlvekilen. Langs(e:;— TorlZjørnsbu i Barbu og Solberg (Þrtsdrag i Øiestad. I(Z(I‘(l(Y(’J)())’(j-—I(]—(’]llí ertsdrag samt dets fortsættelse til Læres- tveidÏi Øiestad. Braasta(l grubers —felt i Øiestad. I alle disse gruber forekommer ertserne sammen med granatsten. Den anden forekomstmaade, hvor jernmalmen forekommer i granit. er repræsenteret ved “S’olb(1rgdraget i I—Iolt, ikke at forveksle med Solberg grube i Øiesta-d.
