3I4 NEDENES AMT. I disse uden tvil rige ertsdrag vindes for tiden ikke malm. Gamle Mørfjær grube har fra de ældste tider staaet i an- seelse for malmens godhed og mængde. Bergarterne langs hele draget bestaar i hovedsagen af horn- blendeSkifer og rødlig kvarts eller vel en finkornet gneis i steilt stillede lag. Hornblendeskiferen optræder dels ren, dels glimmerblandet, dels med hvid feldspat som saakaldt hornblendegneis. Kvartsstenen eller gneisen er almindelig rødligfarvet, sjelden ren, hyppig blandet med feldspat, undertiden med smaa granater (ved Nes grube). Alle gruber paa det søndre store drag, lige fra Krokodil grube til Buø grube, synes at ligge i de samme lag af horn- blendeskifer. Nes grube, der tilhørte Nes værk, var et af Værkets støi-ste, men fattigste gruber. Forekomsten var mægtig, saa nogle faa mand i sommermaanederne drev ud 5OO til 6O0 tønder. Nes grube blev afbygget ikke paa grund af sin rigdom paa malm, men fordi den som tilslag ved jernsmeltningen paa Nes Værk dannede en letflydende masse Gamle Mørfjær grube skal være henimod 90 favne dyb, 14 favne bred og 2O favne lang. Begge de sidste dimensioner gjælder imidlertid kun for dens aabning i dagen. Paa Hvideberget i Flosta herred paa en odde af Flostaøen østligst i Tromøsund ligger nogle smaa gruber, som maaske kunde regnes til Neskilens forlængede ertsdr:1g: de er i ethvert tilfælde skilt fra dette store ertsdrag ved mellemkommende gneis-granit. Af Neskilgruberne var i l826 kun 2 i drift, nemlig Aslak grube, som gav god malm; desuden dreves Stollgruben. Fra Havgruben til Aslak grube var drevet en dagstoll i en længde af 55 m. L(mgs(P1“*—Torbjørn.9bu-Solberg malmj’elt er den nordøstlige afslutning af et langt ertsførende drag, der kan forfølges fra Langsævheien i nordøst til Lærestveid i sydvest over Barbu, Lang- sæv, Torfýørnsbu i Barbu, S()lberg, Klaadeborg, IOmli, I—[øiaas, Skarve- dal, S(Zl(Ial, .Y(3(Z(’bI’O og Læresfveid i Øiestad. Dette ertsdrag har en 1ængde af over 8 km., og fra de derpaa liggende gruber forsynedes 6 jernværker tildels med malm, nemlig: Nes og .Z‘Z(jCZ(lIl‘Z fra Langsæv og Barbu, Fritsø og Frolan(l fra Torbjørnsbu og Klaadeborg, Fossum fra Kjen1i og Hær-Hm fra Solberg. Af alle gruberne i feltet er Torbjørnsbu, Klaadeborg og Langsæv de vigtigste De har, som det hele felt overhovedet, megen malm og ligger bekvemt til.
