SKOG. 255 høvedes vind fra tre forskjellige retninger, saa maatte man vente længe med taalmodighed for at komme til dammen i Vandets søndre ende; man havde ofte den ærgrelse, at bommerne sprang, og man blev drevet tilbage endnu langt nordenfor sit oprindelige udgangspunkt. Nedenfor Nelaagvatn var de første vanskeligheder i Nidelven. Elven er her virkelig meget fossefuld og belemret med skjær, men der var heller ikke udrettet noget af betydenhed for at fjerne hindringerne. Elven laa derfor ogsaa til enhver tid fuld af last, ny og gammel, indtil 7—-8 0O0 tylvter, et kapitalbeløb, der i høi grad var beklageligt, ei for trælasthandlerne, thi dem vedrørte det ikke, men for Staten og for egnen, der vist ikke havde raad til at tabe meget. I forrige tider havde man paa en vis maade indirekte været beføiet til at skyde skylden for den mislige flødning nedenfor Nelaag paa vandmangel; men direkte bar dog trælastdirektionen eller skogeierne skylden herfor, da der var god anledning til at fremme flødningen, og senere forsøgte man at afhjælpe denne mangel, da Nelaag stem, der var høist fornøden, blev opført. Ved hjælp af dette reservoir, der indeholdt fuldt vand for flere dage og igjen fyldtes efter nogle dages forløb, havde man det nu idetmindste nogenlunde i sin magt at kunne drive tømmer udenfor den egentlige flomtid, og man kunde med temmelig stor lethed og i kort tid bringe lasten nedad den korte Strækning fra Nelaagvatn til Mæsel bom, naar først høist fornødne forbygninger i fosserne blev foretagne; disse var næsten i ethvert tilfælde saa nøie markerede ved saakaldte vaser, at man kunde ei være i tvil om, hvad der var at gjøre. Selve Nelaagfossen var efter dammens opførelse, og efterat man ved samme anledning havde arbeidet i strømløbet, uden nogen vanskelighed. F]atenfossen, et stykke nedenfor, havde i den nedre del tre grundinger, hvorpaa det godt lod sig gjøre at opføre skaadamme. Der lagde sig aarlig betydelige masser tømmer paa grundingerne, til skade for skogeierne. Gjedeklovfossen, omtrent Ve mil sydligere, havde to løb, hvoraf formentlig det ene til fordel for driften maatte kunne spærres. Langfossen straks nedenfor var skilt fra den ved den saakaldte Kidlandsfjord. Fossen er lang, men ei synderlig steil, men var især brydsom ved to landvaser. Mange af disse klager over Arendalsvasdraget er nu afhjulpne. i Om flødningen fra Setesdalen skriver Gjellebøl: Enhver mand, som havde noget at hugge, skulde skaffe sit tømmer i elven, som løber hele Setesdalen igjennem, hvorved saa
