JORDBRU(3. 145 Kirkerne i Nedenes var fattige, hvorimod præstebordene eiede en del jordegods. Nedenes len indbefattede blot 5 præstegjeld, Gjerstad, Holt, Øiestad, Hommedal og Vestre Mola11d, hvortil kom Tveids anneks Birkenes. Det rigeste præstebord var Øiestad med 38 gaarde, der skyldte 33ïx‘2 hud, dernæst Helt med 41 gaarde og 4l’f1 hud, Hommedal 29 gaarde og 20 huder, Gjerstad 19 og Vestre Moland 15 huder. 0mkring 160O eiede præstebordet, præstegaarden indbefattet, i kystbygderne samt Gjerstad og Froland 150 huder mod 3l huder i 170l, altsaa en betydelig reduktion. I hele amtet kan det samme gods anslaaes til 24O huder. De rigeste kirker var Søndeled med 7ÖZ6 hud, Holt 61Zɔ, Birke- nes 6, Hornnes 6, Dybvaag 53Z4, Gjerstad, Herefoss, Høvaag og Øiestad mellem 3 og 4, Vegaarsheien og Landvig 1, de øvrige under 1 hud. Da kirkerne solgtes 1724, fulgte jordegodset med, og dette dækkede i flere tilfælde kjøbesummen. Saaledes kostede Sende- led kirke 6OO rdlr., jordegodset blev solgt for 65O rdlr., Helt kirke kostede 6OO rdlr., jordegodset indbragte 618 rdlr. Desuden maatte de solgte gaarde betale landskyld. Det hele geistlige gods var i 160O omtrent 300 huder eller 95O daler. I førnævnte kystbygder var det i 160O lidt over 200 huder eller 12 pct. af matrikulskylden, i 1701 18O huder. I hele amtet var i l82l af beneficeret gods l58 huder, men hertil kom rimeligvis præstegaardene, der skyldte 50 huder. Kirker og præstebord udenfor amtet havde gods i Nedenes. Saaledes eiede Nidaros erkebispestol en del gaarde i Øiestad, Aaseral, Byglaud, Valle, Birkenes og Gjerstad. Bamle kirke eiede 1 hud i Søndeled. Det geistlige gods var udsat for overgreb fra embedsmænds side. Saaledes lod Stavanger biskop Eilef .]ohnsen (148O—l512) uden sognepræstens vidende mageskifte med ()ssold Vaaje l hud iSendeled og B i Gjerstad mod 4 i Vaaje i Vegaarsheien. Over dette blev Ossol(l saa glad, at han forærede biskopen en sølvskaal. Men præsten kunde ikke glemme den prægtige Sønde- led gaard, og han med eftermænd holdt proces gaaende i over 100 aar. N Leilænd-ingsgods. I det 18de aarhundrede fik Risør og Aren- dals handlende en ikke ringe del af amtets jordegods i be- siddelse. Især blev det tilfælde med indlandsbygderne. I en klage af l786 fra Nissedal i Bratsberg siges, at bygden var «i den aller- ynkeligste forfatning, da almuen ved deres daarlige tømmer-handel med Arendals borgere var saaledes udarmede, at de var tigge- færdige hveranden mand i sognet». 10 — Nedenæs amt.
Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/158
Utseende