Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/157

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest

144 NEDENES Ai1T. Eilefs datter Ellen blev eier af baade Asdal og Halsaa ved Mandal. Hun var to gange gift, og hendes eneste barn Sigrid arvede hendes store eiendom. Hun boede paa hovedgaarden og lever endnu i sagnet som «fru Sigrid til Asdal». Hendes egteskab var børnløst, og hendes arvinger delte godset saaledes, at Tellef Livarsen i Hollen fik gaarde i Gjerpen, Peder Nilsen Asdal og Halsaa. I lang tid nød den sidste med sin broder Trygve godset i fred, men mod slutningen af l6de aarhundrede gjorde familien Galler odelskrav gjældende, idet de paaberaabte sig et uden tvil falskt dokument af 1550, ifølge hvilket fru Sigrid havde bekjendt, at hendes mor var en uægte datter af Henrik .Yensen Gyldenløve. Skjønt der i retten fremlagdes bevis for, at Sigrid var død 1538, blev“godset fradømt eieren. Dommen blev appelleret, men man ved ei udfaldet. 1640 anlagde Christoffer Goye ny odelssag, men han sluttede forlig efter 7 aars proces og fik 1000 rdlr. samt Tangen i Øiestad, der skyldte al hud. Ludvig var kro11ens eiendom allerede i det 16de aarhundrede. l583 blev den overladt til den danske adelsmand Jacob Fri1Ls, der tidligere fik sædegaardsprivilegier. I mere end et aarhundrede var den i familiens eie, indtil Anders Friis ved giftermaal blev eier af Lunde eg Hananger sæde- gaarde i Lister. Han solgte da Landvig, som derved tabte sine sædegaardsrettigheder. I lang tid var den i embedsmænds eie, deriblandt familien Kampen, indtil den deltes l692 og senere kom i bønders eie. Den skyldte 8 huder. Rørholm i Eide blev sædegaard samtidig med Landvig. Den eiedes blandt andet af Pros Laurit9son, der l565 -71 var lensherre i Nedenes og Siden lagmand i Skien, hvor han døde 1596. Han havde af kronen faaet Gitmark, Lofthus og Møglestu gaarde i Nedenes samt Mørland i Bratsberg. Hans svigersøn Knut Knutsen, en frisisk adelsmand, fik Rør- hol1n. Dennes søn Pros solgte Rørholm omkring 1648 til sin slægtning, oberstløitnant Henrik Bro(:kenhus, der faldt i Skaane l678. Om Nedenes k(mgsgaard kan tilføies, at den var embedsgaard indtil l640. 1641 blev den leiet af Falk Gjøe FalkseH, ved dennes død 1ö43 til jomfru Dorothea Knuts(latter. 17Ol var den soren- skrivergaard, 1724 blev den frasolgt kronen. I Nedenes kystbygder samt Gjerstad og Froland, hvor der omkring 160O var ca. 250 huder adels— og krongods, nævnes i 1701 blot 48 huder krongods og intet adelsgods. I 1821 var samt- lige krongodsgaarde i Nede-nes amt solgt med undtagelse af nogle faa gaarde i Setesdalen, der skyldte 7 huder.