Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/99

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

86 ’ BRA’I’SBERG AMT. I1andkje1Idi11ge1“. Skibe, som kommer fra sjøen og paa strækningen fra Jomfruland til KloSter skal anduve kysten, vil faa i sigte Rog)(flaaet‘eller Rognfiauet længst mod vest. R–ognflaaet er en brat fjeldryg paa vestsiden af Langesundsfjorden, og den vestligste side af denne fjeldryg er saa brat og overhængende, at den fortoner sig som en sort mur. Vestenfor viser landet sig jævnere og fladere. Længere mod øst i Jarlsberg og Larvik amt og omtrent Ve mil vestenfor Larvik sees det kjende1ige fje1(l Stav(er“nssadlen, som i midten har en dyb forsænkning, hvilken viser sig mest aaben, naar fjeldet sees fra sydøst. Omtrent halv- anden mil nordenfor Larvik sees Løme.s-nyfa, en fremragende fjeld- hump, der fortoner sig som en høstak. Østenfor Larvik, paa vestsiden af Sandefjord, ligger ]Oerringf)eldet, der, seet fra syd- vest, viser sig brat affaldende mod vest og langstrakt imod øst. Fra sydøst vil dette fjeld vise sig med en dyb kløft i midten, hvilken vander, naar man paa sjøen er 4 til 5 mile fjernet derfra. Af underlandsmærker maa nævnes .Yomj3–uland, som er en lav, flad og langstrakt ø, hvis nordøstlige del er skogbevokset. Omtrent paa øens midte ligger det hvidma-lede fyrtaarn. Kyststrækningen fra Jomfru1and og vestefter er temmelig e11sformet og med faa fremtrædende overlaWndsmærker, men derimod med flere gode under- la-ndsmærker. Fra Portør – paa vestsiden af indløbet til Kragerø – indtil det østlige indløb til Risør er kysten aaben. Nordøst for Jomfru1and ligger Straaholm-en, en lav og flad ø, paa hvis sydside ligger Mo.9ten, der er en lys holme af udseende som en høstak. Længere ind i Langesundsfjorden og paa dens vestlige side sees Mej“ulen, der er kjendelig ved sine hvide striber. Paa fjordens østlige side bemærkes Far-glø, bra-t affa1dende mod sjøen med et batteri paa (1en nordlige pynt. Paa vestsiden af indløbet til Langesund skyder Lang(=szm-ds- tangen sig ud i syd1ig retning; den har et mørkt, sortladent ud- seende med et hvidmalet vagthus. I enkelte retninger vil ogsaa Langes1mds kirke kunne sees fra sjøen. – Paa østsiden af indløbet til Langesund ligger Lange med et gulmalet fyr paa den sydlige pynt. Længere mod øst viser sig Y[luest1?nen (Fuglen) som et langt sort skjær med to sorte varder. Fredriksværn er kjendelig ved de derværende høitliggende blokhuse og ved Udkiks- og Kikudøen, der for-toner sig som en høi kegle, med et vagthus paa toppen. Østenfor Fredriksværn ligger Sven- øerne, der kjendes ved det lave hvide fyrtaarn. Vestenfor indløbet til Kragerø, mellem Portør og J ærnestangen, noget østenfor det østlige indløb til Risør, er kysten temmelig lav og uden havn, naar undtages Kolstangen, L(*vangsbugten og Ellingsv“ik, der kun kan søges af baade og mindre fartøier, da