W HAVET OG FJORDENE. 87 indsei1ingerne er vanskelige, krogede, smale og i nogen sjøgang utilgjængelige. Langs den ytre side af Jomfruland er grundt ud fra land indtil et par kabellængder. Fartøier kan stoppe for Strøm og stille omtrent 4 kabellængder fra landet paa 20–25 meter sandbund. Risorjlekken, en stor hvidkalket flek paa fjeldet lige ved Risør i Nedenes amt, kan sees temmelig langt tilsjøs og kan vanskelig forveksles med noget andet. IIIdSeili11ge1’. Fra sjøen –ind KrageraZ)“ord(–n ti l Kragerø .– Stanggab(1t er det almindeligt benyttede løb. Man bærer paa med Stavseng –fyr over Strømtangen j?;r. Ho1des dette med nøiagtig, er mindste dybde i løbet l1 meter. – iGjennem Rødskjærgabet passeres mellem Maagholmhausen og Jomfrulands rev. Mindste dybde i denne linje er 12 meter. Senere dreies vestover, indtil Kragerø kirke haves over øst- pynten Strømtangen, i hvilket med man kan styre ind i fjorden mellem Fjordbrothausene og Fjordbrottene om bagbord og Rødskjær- brottene om styrbord. Man kan ogsaa styre ind mellem Fjordbrottene og Fjordbrot- hausene om styrbord og Stangboen om bagbord. Naar jyr-ene haves over()t, styres i dette med ind fjorden. Naar man er kommen ind paa fjorden et af ovenanførte løb, holdes med fri vind midtfjords, hvor der er rent, indtil man kommer ind til Butteboen jernsøile, der tages om styrbord. Paa strækningen fra Stangskjær til Butteboen er strømmen ofte meget stærk og Skifter retning efter vindene; den løber dog almindeligst stærkest ud fjorden. Sædvanlig er den stærkest tværs af Strømtangen, hvor ogsaa gjerne vinden falder lei samt ogsaa ofte skral for fartøier, der skal ind fjorden, idet vestlige vinde gjerne trækker mere ud fjorden indenfor Bjelkevik. Fra Butteboen til Kragerø havn kan kursen sættes enten østenom Galleiodden paa Øen (Kragerøbys østligste punkt, hvor der er et helt gult fyrhus) eller vestom «Øen» mellem denne og Gunnarsholm. Strækningen fra Portør til Jærnestangen er overordentlig uren næsten overalt indtil Ve kvartmil af, saa man bør holde sig vel klar af denne kyst. Stølejîjordm. Indseiling østenfra kan foregaa gjennem fol- gende seilløb: a. Langs Rabbelandet, der er det greieste. b. Knubb(*renden er et løb, der kun kan passeres af loka1kjendte folk. P. SøIl(Z6“Il-O9ft Knubbehausene og Storbotn-. Fra Stølefjorden sker indseilingen til den indre fjord P– Hasl-umkilen W– bedst gjennem gamle Portør havn
