HAVET OG F.1oB1)ENE. – 85 Længer vestlig gaar ind en fjordarm forbi Skokleøen. Længer vestlig, ligeledes i Bamle, gaar ind en bugt til Brevikstran- den. Trosbyjjordm, 15 m. dyb, ha-r indløb paa begge sider af Kjønnøen. J‘’ossinggffo)–den eller Fo.s-szmrf)“orde)z med dyb 88 m. danner grændsen mellem Bamle og Skaatø herreder. Fjorden kaldes Fossumþorden efter gaarden Fossum ved dens bund. Gaarden skreves i“ 16de og 17de aarh. Fossang, hvilken form, med en vistnok mindre sædvanlig overgang, er bleven til Fossom, med lukt vokal i 2den stavelse; endelsen er derved bleven ensartet med de andre navne paa um i denne egn, som svarer til gamle former paa heimr. Af det anførte sluttes, at fjorden engang har l1edet Forsangr; der er en fos lige ved fjordens bu11d. Den nu sædvanlige skriftform Fossing skyldes ganske vist en i skrift ikke usædvanlig forveksling af endelserne ang og ing. I(íZ(î[jO–)’(Z(?72W gaar ind fra havet s.s.o. for Strømtangen fyr, først i retning mod n.n.v. bøier saa mod n.v. forbi Stavseng fyr, der- paa ret mod vest indtil forbi Taatø, hvor den udvider sig til et større basin med en bredde op til 4 km. Dette basin sender mod nord en arm op til Kil, medens det mod sydvest sender ind i landet fiere kiler, som Barlandskil(Þn med Eidsk1ilen og kilen ind til IØøl. Kilsfjordens samlede længde fra Rabbetangen ved ind- løbet og til Kil er omtrent 13 km. Dybden ud for Rabbetangen er 12() meter, medens der ude i havet i forlængelsen af Jomfru- ]and kun er dyb paa 14–15 meter. Nær mundingen naar fjorden sit Største dyb 124 meter, fortsætter saa med dyb paa 100–-120 meter forbi Stavseng. Syd for Taatø er fjorden smalere med dyb fra 30–60 meter. I det store basin i Kilefjordens indre del er (lybet atter over 10O meter 1 km. v.s.v. for Moholmen. Øst for Kragerø by gaar en fjord i nordlig retning mellem fastlandet og Berø, hvilken fjord sender KaL9tadkilen mod vest forbi Valberget ind imod Kalstad. Nord1ig fører et sund forbi 1Ska-rbu i vestlig retning ind til HPZl8;ffOT’d, hvilken fjord gaar omtrent 7 km. i sydvestlig retning; den har et Største dyb af 75 meter. Mellem Berø og fastlandet fører Shjmszmdet østlig ind til ]Øøbmandsflorden, der har retning fra syd til nord mellem Berø og fastlandet i vest og Lange og Gumø i øst; den staar i for- bindelse med Soppekilen. Fra Kjøbmandsfjorden fører et smalt sund Langesund mellem Lange og Gumø i østlig retning. Vestligst i amtet i Skaatø herred gaar ind mod v.s.v. Stede- J(jord eller Haslumflord, i den ydre del 11Z2 km. bred. Den véstsydvestligste del er derimod meget smal. Fjordens dyb gaar ned til over 70 meter. Dens inderste del kaldes Haslumkilm.
