Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/97

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

S l BRA’l’SI3ERG AM’l’. mange steder i middelalderen Leiristzmir. Naar man lægger mærke til, at gaarden ligger indenfor den lille fjord, Ormefjorden, tør det anta.ges, at første led er et hankjønsord Leirir, som da maatte være det gamle navn paa denne fjord (betydning: Lerfjordenl. ZC?“(Y(’l)2(1(’)Ëf-jO)’(Z gaar op mellem Sylterø og Sandø 6 km. i nordlig retning. Denne fjord er temmelig ren. l?l.s-zmd, mellem 0ksøen og Smedholmen i syd og fastlandet i nor(l, er meget trangt og urent. 1S’am(let mellem Oksøen og Smedholmen i nord og Sandø, Løve og Finsholmerne i syd kan ogsaa benyttes for at komme ind i 0rmefjord, men er meget sma-lt, og slaggrunden fra Smed- holn1ens sy(lside og FinSholmens nordside gjør løbet bugtet og meget trangt. Frier kaldes den del af LangesundSfjorden eller Skiens- fjOl’(lO1l, som ligger mellem snevringen ved Brevik og Skiens- elvens udløb. Dette navn maa vel oprindelig have havt en form som Fr‘f(l1ir, men det forekommer ikke i ældre tid. Gamle fjord- navne paa –ir pleier ikke ellers at have bevaret nominativens r i nutidsudtalen; men paa grund af den indelukkede situation kan vel dette fjordstykke have været opfattet som indsjø, og indsjønavne paa –ir har ofte beholdt r, dog gjerne nu med til- læg af den bestemte artikel (Øieren, Lyseren ete.’». Fra Brevikstrømme11 gaar Frier først i v.n.vestlig og senere i n.n.vest-lig retning i en læng(le af 11 km. fra Brevik til Skiens- e1vens munding. Den udvider sig efterhaanden, saa at den faar en bredde optil –l km. I dens nordlige del gaar I“’ǫl(l.g[jord(w 4 km. imod v.n.vest. længer øst gaar FlaZr1P(u7)bz1j;f(W 1 km. i samme retning, medens i den østlige del Gram)aefc-fe?yZ)“()r(len gaar ind mod sydøst ved Skienselvens munding. Ankerage er der langs hele vestsiden af Frier; landet er temmelig slaggrundt. Paa grund af Skienselvens betydelige Va11dmaSSe er vandet i Frier stærkt opb1a-ndet med ferskvand, og den viser derfor en tydelig ferskvandsvegetation, selv langt udenfor elvemundingen. Længere ude begynder vistnok fueusarter, men først ved Fugløen udenfor Langesund vokser de bredbladede laminarier og andre l1avarter. I Langesundsfjorden angiver kar-terne et største dyb af 132 m. nor(lvestlig for Gjeitøen, et dyb af 169 m. sydøstlig for Veaholmen. I Ei(langerfjorden er der ø.n.ø. for Brevik et største dyb af 102 m. Frier, der er grund ved Brevikstrømmen, faar i sin indre del et dyb op til 88 m. Fra Langesundsbugten gaar mellem Skjæreg i øst og Saa- stenen i vest ind en stor aaben bugt, hvis indre del er ]1?()gn.v- .(j()T’(,(’N, i den nordlige del med 2 vike, S(m(lviken og Skin“m“kev.