W HAvET OG FJom)ENE. 83 fjorden ogsaa benytte de to førnævnte løb mellem Lange og Gjeitøen, Gamle Langøsund kaldet, eller man kan gaa mellem Gjeitø og Arøen eller gjennem Dybingen. Gamle Langesund benyttes ikke ofte, da saavel Langøen som Gjeitøen og den vestfor samme liggende lille holme er urene, og strømmen sætter fra grunden ved Langøens nordende stærkt tværs over mod skjærene ved Gjeitø. Man maa til seiladsen opover Langesundsfjorden til Brevik holde godt klar af Bjørke og Sandøens sydende, da strømmen sætter stærkt lige paa land. Dybingen er aldeles ren, indtil man kommer op til Kjørtingen, som i almindelighed passeres paa vestsiden. Under seiladsen fra Langøsund, Gamle Langøsund eller Dy- bingen op til Brevik og Stathelle holder man sig under vest- landet,“ da strømmen her er mindre stærk. Fra gaarden Asvall sætter strømmen oftere langs landet nordover. Kalven kaldes farvandet fra Lammeskjær nordover langs Stokkes, litle Ares, SikteSøs og Bjørkøs østsider til Kalvehovedet. Under Haaø er strømmen mindst udgaaende. Fra Dybingen kan man gaa op i Ka1ven mellem Siktesø i vest og øvre Are og Halveisholmerne i øst. Kierringle(len, Krabbes‘un(l og Risøsund mellem Bjørkø og Siktesø kan passeres af indtil 9 fods fartøier; men er meget trange med slaggrund af land. Smaafartøier kan med rum vind gaa op mellem Are og litle Are i øst og øvre Are i vest. Her er meget trangt med noget slaggrund af land. Stokkøsund mellem Are i vest og Stokkø i øst benyttes af smaafarteier med rum vind. MøTîj6–fffOTd gaar op øst for Haaøen i n.n.østlig retning 5 km. ind til Mørje. Fjorden er temmelig ren. Langangsj)“or(l gaar op mellem Veaholm og nordvestpynten af Haaøen i n.n.østlig retning 6 km. ind til Sundvolden. Denne fjord er temmelig ren. La“nga-ingen heder en gaard i Eidanger sogn, i bunden af denne fjord. I 15de aarh. skrives Langang, iï genitiv Langangs; tidligere har det lydt Langangr, i genitiv –angrs. Fjorden kaldes nu Lan- gang.gflorden; gaarden skrives alminde1ig, med misforstaaelse af navnets oprindelse, Landgangen. Ormejj“ord gaar fra Hestholmen 4 km. i nord. Denne fjord er meget uren og kan vanskelig seiles uden lods. Om Ormefjordens gamle navn kan bemerkes: I Eidanger findes en gaard, som nu kaldes De-rstang (udt. Lærstang med lang vokal i første stavelse); navnet skrives paa
