82 BRATSBERG AMT. Fjorde Og Su11d. ]J(l]7W(j(3‘S’ll)’td-S’b’ttgt6’Il kaldes det brede, ube- skyttede, urolige sjøstykke mellem Staværnsodden i Jarlsberg og Larvik amt paa den ene side og Jomfruland og Straaholmen paa den anden. Det store dyb fra Skagerak strækker sig her ind mod kysten saaledes, at kurven faar 1O0 favne og kommer til at ligge ca. 4 km. syd for Langøtangens fyr. Skjærgaarden mangler her næsten ga-nske; farlige undervandsskjær, f. eks. ved de be- rygtede Rakkebaaer i nærheden af Fredriksværn forekommer. Kun ved Nevlunghavn og vestenfor Langesund er der enkelte øer. La-ngesundsbugten er derfor et besværligt og tildels farligt sjøstykke. Mod nord fortsættes Langesundshugteni den egentlige .L(I)I(](’8lIIl(I5’–Z7O“Y“(Y, der gaar ind mellem la(lestedet Langesund i vest og strandstedet Helgeroen paa Brunlanesset i øst; efterhaan- den deler den sig i flere arme, dels i fastlandet, dels mellem fjordens mange øer. Vigtigst er de tre sund L(mgøs1md mellem fastlandet og Langø, Gamle Langesund mellem Lange og Gjeitø. Dybingen mellem Siktesø og Gjeitø i vest og Arøerne i øst; frem- deles den lange led ]((IZ‘l’(’)2 fra Helgeroen og næsten til Brevik, og endelig de i fastlandet liggende fjordarme: Mørj(:fjord længst mod øst bag Haaøen, den lange og smale LangangsZ3ord, Orme- jjorden, den rummelige og rene Eidange1îflord og tilsidst Fr-ier, der gjennem den stride B–reviksstrøm mellem Brevik og Stathelle gaar op til Porsgrund, hvor den optager Skienselven. Hele stræk- ningen fra La-ngesund til Skien kaldes med et fælles navn Skiens- .fj“orden. De vigtigste øer i Langesundsfjorden er fra syd mod nord: Fuglø, Lange med en fyr, GVZj(?itø, Arøeme, Stokkø, Haaø, Sikt(1sø, Bj(rrkø, Sandø, Løve og ()ksø. – Af disse øer hører Langø, Haa-ø, Siktesø, Bjørkø, Sandø, Løvø og Oksø til Bratsberg amt, og nogle af de nævnte sund er grændsefjorde mod Jarlsberg og Larvik amt. Den egentlige Langesundsfjord gaar vestenfor Nevlunghavn 7 km. i n.n.vestlig retning ind til Brevik. Grenmarr er forlængst, efter tidligere at have været misfor- staaet, erkjendt at være det gamle navn paa Langesund.q[jordm. Navnets første led maa være et folkenavn, det samme, som vi har i landskabsnavnene Grenafylki og Grønland Navnet fore- kommer ofte i kongesagaerne, men har neppe holdt sig i brug ret længe efter deres tid. Langesund, mellem fastlandet og Langø, har god a-nkerplads, efterat toldvagthuset er passeret, med 14 til 16 favne sand- og lerbund i den sydlige del af sundet søndenfor kirken, og 6 til 8 favne i den nordlige del nordenfor samme. Tværs af fyret er 29 favne. I den lille bugt paa byens nordside eller Havnm er 2ïZ2 favn vand. Foruden Langesundsløbet kan man for at gaa op Langesunds-
