HAVET ()G FJORDl:2NE. 8l gram Salt pr. kilo sjøvand. Ovenover dette lag ligger flere andre lag, et mellem 35 og 34 0Z00, saa et mellem 84 og 32 0Zoo og endelig nærmest den norske kyst et va11(llag under 32 0Zo0. I Ska“gerak varierer vandla-genes mægtigl1ed med aa-rstiden. Det dybeste vandlag, (:Atlanterhavsvandet», gaar i dybet helt østover mod Bohuslæns kyst og ind i dennes fjorde og i Kristianiafjorden helt til Drøbak. I modsat retning og med meget større hastighed løber i Skagerak den som «vestgaaende strøm» bekjendte overfladeStrøm, der i sin hovedmaSse begynder i Østersjøen og næres af al den mængde elvevand, Som flyder fra Nordeuropas flo(ler. Strømmen løber gjennem Kattegat langs Bohuslæn og videre i en stor bue vestover langs Norges Sydkyst forbi Lindesnes og videre vestover og nordover langs Norges vest- kyst. Dens styrke er især stor fra vaaren, marts-april, til september maaneds udgang, i hvilken tid den i overfladen bedækker hele Skagerak med sit ferskere vand (under 30 0Zoo sa-ltgehalt). Om høsten (oktober-ädeeember) aftager dens Styrke, og Skageraks overfla(le bedækkes da helt eller delvis af blandi11gslag, dannet enten ved Danmarks eller Norges kyster, som af vindene føres afsted Af disse blandingslag er det mægtigste den øStgaaende Strøm, som fra den sydlige Nordsjø følger Jyllands kyst op forbi Skagen. Udenfor den norske kyst sætter efter dette strømmen i regelen vest-efter, undertiden med indtil 3 knobs fart Mod vestlige og sydlige storme vil den ofte standse eller endog løbe øStefter, hvilket den almindeligvis gjør – endog med temmelig stor fart – høst og vinter. Om sommeren derimod med storm fra nævnte kanter vil den som oftest vedblive sin vestlige retning. Strømmen spores indtil 5 mil af, men løber stærkeSt et par mil fra kysten. Mellem og indenfor skjærene sætter strømmen ikke sjelden østefter, og den er meget variabel efter vinden, baade med hen- syn til retning og styrke. Under land mellem Jomfruland og Bonden giver kuling af o. og s.o. stærk paalandsstrøm, og jo uroligere veiret er, desto stærkere er strømmene. Om høsten og vaaren er strømmen voldsomst. Strømmen i Frier sætter fra To-rsberg over mod vestlandet ved Ringsholmern-e, langs vestlandet og ud i Langesundsfjorden. Den er stærkt udgaaende mellem Stathelle og Brevik. Norden- for ‘Saltboden gaar strømmen som oftest nordover langs øst- landet. – Strømmen i Kil.sZ)“orden sætter oftest ud, dog saa at den i strøget fra Aatangen til TeineskjæV–ene og fra Sande-t til vestpynten af Taatø saagodtsom altid sætter ret sydover; den er særlig om vaaren og høsten stærk og spores da helt op under Ørviklandef. 6 – Bratsberg amt
