8O BRATSBERG AMT. VI. I–[(u;oveo;fl(1.(lms temperatur, C. Torzmg()n. Vandets temperatur Luftens høiere end (ir. Í10I1l1)(’l“åIÌl1I’ luft.ens Januar . . 2.1 + O. + 2.å Februar. . l.4 + O. + 2.s Marts . . l.1 O. + 1.o April ., 4=.o 4. + O.s Mai . . . 8.5 9. V 0.s Ju11i. . . 12.–Z 13:– l.o Juli . . . l5.v l6 + 0.3 August. . . 16.o 15 + O.s September. . . 14.o 12 + l.4 Oktober . . 1O.6 7. + 2.s November . . . 7.1 3 + 3.v December . . . 4.2 O. + 3.6 Aaret .... 8.1 6 + 1.2 ISeII. Havnene er kun i strengere vintre belagt med 1S og da især i januar og februar, til hvilken tid ogsaa bælter af drivis, der almi11(leligvis bringes med i strømmen op fra Kattegat, kan træffes under kysten. I mildere vintre er isen kun sjelden til nogen væsentlig hindring for skibSfarten, og de flest-e ud- havne er da almindeligvis isfri; men i strenge vintre fryser alle fjerde og sund mellem JOmfruland-Straaholmen og Kragerø, samt Kragerøfjorden og de indenfor beliggende fjorde. Ialmindelig- hed holdes dog seilløbene til Kragerø, baade det vestre e Kra-gerø- gabet – samt passagen gjennem Langøsund, farbare ved raak- skjæring og isbrydning med de lokale smaadampskibe og rute- baadene. Gjennemsnitlig en gang hvert femte aar ligger isen fast fra de ytre øer i Skaatø til fastlandet. Jomfrulan(lsrenden kan da ofte kjøres; men der er altid strømhuller a-abne, saa kjøringen er vanskelig og farlig for den, som ikke er særlig kjendt. Fjorden udenfor Butteboen fryser sjelden til i længere tid; de ytre havne er derfor som oftest tilgjængelige ogsaa om vinteren. Ogsaa seiladsen op Frier og Skienselven holdes nu aaben ved dampskibe, som bryder iSen. St1’ø111. I Skagerak er der mange forskjellige havstrømme. Det vandlag, som udfy1der Skageraksdybet, er først det saakaldte atlantiske vand, som danner et vældigt lag helt fra bunden op til ca. 100 n1eters dyb. Det har samme høie saltgeha1t som At1anterhavets vand, nemlig over 35 pro mi1le (0Zo0) eller 35
