ɔ o 50 BBATSBEBG AMT. da ismasserne fyldte Norsjø og under sin bevægelse uddybede bækkenet til det dyb, som det nu har. Paa begge sider af Kristia11iafjorden, fra Moss til Femsjøen ved Fredrikshald .paa østsiden af fjorden og fra Horten til Hel- geroen paa fÍjordens vestside, gaar der gamle rygge, som er be- kjendt under navnet Raerne, og som VerggamlgeCmoræne’r. Denne morænerække naar i Jarlsberg og La-rvik amt ved Langesundsfjorden ud i havet og synes at være a.fbrudt ved Lange- su11dsfjordens dyb, men saa stikker morænen op over havet igjen paa J omfruland, og en videre fortsættelse af morænen, som banker med indenfor liggende dybeW render, kan sees paa sjøkarterne. Dens fortsættelse kan spores som en undersjøisk banke lige til egnen ved Arendal. Andre mærker efter istiden er de blokke, som ligger spredt over fjeld, der bestaar af en anden bergart end den, som er i blokken selv. “ Paafaldende mange blokke ligger mellem Tokke og den nederste del af Vinj(1ïvatn; længer nord, 5 km. nord for Vinje kirke ligger en morænehob. Erratiske felter og moræner ligger mel1en Totak og Møst*atn. I Grungedal paa veien fra Vinje til Haukelisæter er der blokke af blaakvarts, der antages flyttede fra nordvest. En flytning af blokke har fundet Sted langs kysten, saaledes er der paa Jomfruland syenit, porfyr og porfyrtuf i blokke, hvilke bergarter øiensynlig er flyttet østenfra egnen omkring Skiensfjorden og østover til Kristianiafjorden. GlaCialt grus, bestaaende af ikke helt tilrundede blokke, liggende i lerholdig sand, er hyppig i Telemarkens fjelddale, saaledes i Vestfjordda1en med betydelig mægtighed; det danner paa mange steder underlaget for det dyrkede jordsmon, og de mange stene i ager og eng, som med stort besvær maa kjøres bort, naar nyt land skal ryddes, er ofte saadanne stene, som er komne til Stedet under den store transport under istiden. Efter istiden førte elvene slam ud i det daværende hav-, og da landet dengang laa lavere end nu, finder vi de dele af landet, som dengang laa under hav, bedækkede dels med sand og dels med ler; hid hører mægtige lerlag og sand, som, da de er afsat efter istiden, kaldes pos(c]la(–iale. Paa grund af dannelsen under det gamle havniveau inde- slutter de talrige levninger af 9ødyr, dels fordelte jævnt over det hele og dels hist og her sammendyngede i større banker. I denne tid laa landet 10O til 2OO m. lavere end nu, og havet gik som fjerde op til egnen mellem Hitterdal og Gransherreds kirke, Bandaksvatn og de lavereliggende sjøer var fjorde; derfor har,lerafle.ininger en stor udbredelse i amtet; omkring Porsgrund
Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/63
Utseende