H1sTomE. 57 7 Af Galtelandsst(men i Evje i Sæterdalen, der stod i nøie sam- menhæng med Øvre Te1emarken, sees, at krigere herfra fulgte den danske konge Knut den mægtige paa hans erobringstog til England. Efterat Olav Haraldssøn havde seiret over Svein Jarl i slaget ved Ne.s;je, underlagt sig Trøndelagen og indgaaet forlig med Erling Skjalgssøn, holdt han i denne egn thing med bønderne, der hyldede ham som konge og uden modsigelse udredede ham de kongelige oppebørsler. .Om kristendommens indførelse i Grenland og Telemarken har sagaerne intet at berette. Derimod har man i Telemarken fremfor andre landsdele bevaret fuldt op af vidnesbyrd om, hvor- ledes den ældste kristendom har formet sig under den seige fast- holden ved det nedarvede hedenskab. Thor veg i den religiøse bevidsthed pladsen for St. O1av, Freyja for Jomfru Maria, og i de mindre lokalguddommes sted traadte bygdehelgenerne. Paa samme tid fik den hedenske kildedyrkelse et katholiseret præg. I den før omtalte telemarkiske dig-tning, «Draumekvæe», som tilhører denne overgangstid, har man det bedste udtryk for, hvorledes hedenskab og kristendom i folkets opfatning lempede sig efter hinanden Om en udbredt Olavskultus vidner et stort antal kirker. som var indviede til Norges skytshelgen. Om tilblivelsen af en ikke nærmere betegnet O1avskirke findes i flere oldskrifter en legende, der gaar ud paa, at helgenen ved et under skaffede det fornødne byggemat-eriale tilveie. At Telemarken havde flere bondehelgener, er før omtalt, saa- ledes nævnes fra Tudda1, anneks til Hjartdal, i et dokument af 1369 den hellige Tove, der havde boet som eneboer i en kove tæt ved kirken, som ved den nævnte tid sees at have været af- brændt af vaadeild. I de følgende aarhundreder nævnes i Telemarken og tilstø- dende egne en anden bondehe1gen, Tarald, hvis messedag endnu i slutningen af det 16de aarhundrede brugtes til datering; den indfa1dt i dagene før jul. Man har antaget, at en ved Seljord sognekirke staaende kirke har været indviet til den hellige Tarald. En tredie bondehelgen var Tollev Salemand, der boede paa gaarden Sønstebø i Tess1mgdalen i Tinn præstegjeld. Hans lig var gjenstand for helgendyrke1se helt til 1692; det laa i en ege- træs kiste, som var ophængt i «Salshyt“ten», et paa gaarden staa- ende kapel. Ogsaa fremmede helgener, som den lidet kjendte BrettViva, har her fundet en vis hjemstavnsret. Fra Magnus Barfods tid Samler egnens historie sig i frem- trædende grad om høvdingen Dag Eilivssøn og hans æt, der vist- nok havde sit hovedsæde paa Bratsberg gaard paa Hovund. 37 – Bratsberg amt
Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/590
Utseende