578 BRATSBERG AMT. Dag Ei1ivssøns herkomst kjendes ikke; men da han sees at have eiet store jordeiendomme i Grenland og i Tunsbergs nær- meste omegn, maa han have hørt hjemme paa denne kant af landet. Da Sve“inke Steinarss(m i Viken ved Magnus Barfods tron- bestigelse reiste oprørsfanen, var Dag Eilivssøn en af de lender- mænd, kongen sendte mod ham. Han udmærkede sig paa Mag- nus Barfods vesterhavstog og var en af de sidste, som efter kongens fald gav sig paa flugt. Ogsaa under Magnus Barfods sønners regjering maa Dag Eilivssøn, fra et udtryk i sagaen at slutte, have øvet megen indflydelse; men man kan ikke se, hvor længe han levede. Med ]?agnhil(l, datter af Skofte Ogm:mdssøn af Giskø, havde Dag sønnerne Orm –- sædvanlig Vatnorm kaldet – og Gregorius samt døtrene Bergh-ild, Baug(Yid, Sigrid og GyrúI. Af disse blev de tre indgiftede i mægtige slægter: Austraat-slægten, Vettalands- slægten og i Lovberses æt; men Baugeid blev den første abbe- disse i Gimsø kloster. Dette, som tilhørte Benediktinerordenen, var stiftet af Dag Eilivssøn efter 1100 og var anlagt paa den under Bratsberg hørende ø Gimsø. Klosterstiftelsen gav senere hen stødet til byen Skidas eller Ski(lans opkomst. Under tronstridighederne efter Sigurd .Iorsa(fares død skulde Dag Eilivssøns sønner Vatnorm og Gregorius begge spille en frem- trædende rolle. Da den danske konge Erik Emame i 1l37 kom til det syd- lige Norge med en stor hær og flaade for at gjenindsætte den landflygtige Magnus blinde, gjorde han først forsøg paa at sætte sig fast i Tunsberg og nærmeste omegn. Men 1endermændene i Vestfold og Grenland med Vatnorm i Spidsen modtog danerne ved landgangen paa en saa eftertrykkelig maade, at de maatte bøie af uden engang at have faaet anledning til at forsyne sig med vand paa Vestfold. De styrede derefter ind gjennem fjorden til 0slo. Efter at have taget Magnus blinde ud af klosteret paa Nidar- holm havde Sigurd Slemb1‘1l‘–(Z1: tyet til Vesterhavsøerne for at søge hjælp. Da han efter nogle maaneders fravær kom tilbage til Norge og spurgte Magnus blindes uheld, kaprede han først en del vendiske skibe i de danske farvande, forsøgte derefter at gjøre land- gang ved Konghelle, men afvistes af lendermanden fUostolv .4ales- s(m, og satte sig saa fast i I’ortyxy“a. Herfra plyndrede ha-n paa fiere steder og passede op de skibe, som skulde til eller fra Viken. Dette fandt Tunsbergs borgere sig lidet tjente med. De udrustede da sammen med Vatnorm Dagssøn en hær og en flaade. Det lykkedes dem at komme uforvarende over Sigurd Slembedegn, just som denne holdt paa at skifte bytte med sine folk oppe paa 1and. Men Sigurd kom ombord paa sit skib, tvang ved et
