. FORHISTORIE. 569 undtagen naar man sikkert ved, at de er fundet sammen med broncesager. Nogen nær forbindelse mellem stenalderens og bronce- alderens former kan man ikke vente; dertil er materialet for for- skjelligt, desuden kom kjendskabet til metallerne fra fremmede folk. Urtyperne var følgelig udviklet paa fremmed grund. De første broncesager kom hid i færdig forarbeidet staud. Det er disse og ikke stenalderens former, som ligger til grund for den norske broncealders former. Overgangen fra sten til bronce er fore- gaaet langt fra vort land, og formerne havde, før de kom hid, faaet tid til at forandre sig meget fra stensagernes former. I broncealderen har man havt kjendskab til endnu et metal, nemlig guldet, som brugtes til smykker. Broncealderens ornamenter er meget karakteristiske, hvilket gjør det let at skille dem fra andre tiders. I Bratsberg har man endnu ikke mange broncealdersfund (8) i forhold til stenaldersfund (104). Men en stor del af sten- sagerne maa, som før nævnt, antages at tilhøre bron(ïealderen. Derhos holder jo stensagerne sig meget bedrei jorden end bronce- sager, som under ugunstige Omstændigheder ganske kan forsvinde, medens stensagerne næsten er uforgjængelige. Det gaar derfor i dette tilfælde ikke an at slutte fra fundenes antal til folkemængden. Til faste mindesmærker fra broncealderen hører hellerist- ningerne. Det er raa tegninger, indridsede i sten; de findes of- test paa fast fjeld, paa svagt skraanende, saakaldte svaberg; sjeldnere forekommer de paa store, løse stene. Der kan med be- stemthed skjelnes mellem to klasser figurer. Den første klasse er figurer, som ikke er virkelige afbildninger af ting i naturen, men som maa have en symbolsk betydning. Den anden klasse omfatter afbildninger af virkelige ting i naturen. Af disse af- bildninger kan man se, at skibsfarten har spillet en meget frem- trædende rolle. Broncealderen varede i- det sydlige Norge antagelig til 23 a 4OO aar før Kr. fødsel. Ogsaa kjendskabet til ja-net kom til Norge søndenfra, nemlig fra landene nærmest i nord for Alperne. Jernalderen regnes i almindelighed omtrent til aar 1050 efter Kr. fødsel, d. v. s. til det tidspunkt, da kristendommen var indført her i landet, eller til den tid, da Ide hedenske gravskikke, at medgive den afdøde vaaben og redskaber i graven, ophørte. Man kan paa forhaand vide, at denne lange tid, meget over 1000 aar, maa have rummet rig udvikling og mange forandringer i folkets liv og vilkaar. Dette bekræftes ogsaa helt ved nærmere undersøgelse af, hvad der fra dette tidsrum haves samlet af arkæologiske aktstykker. Dermed er givet nødvendigheden af underafdelinger for at faa rede paa udviklingens gang og mu1igheden af adskillelse af under- perioder indenfor jernalderen.
