568 BRATSBERG AMT. sjelden, kan forekomme saa langt sydpaa som f. eks. iBratsberg amt. Man kan umuligt antage, at finner har boet her i fortiden ved siden af det norske stenaldersfolk eller før dettes indvandring. Man er for længe siden kommen bort fra den 1nening, som bl. a. hyldedes af Keyser og Munch, at finnerne var urbefolkningen i Norge og Sverige, og at de senere var trængt nordpaa af et stærkere, indvand1–et folk. Historisk er der heller ikke nogen holdbar støtte for en saadan mening, men tvertimod stærke grunde for at antage, at den finske befolkning ingensinde er naaet videre syd i landet, end den har gjort i historisk tid. Det kan endog paavises, at de først i sidste aarhundrede er naaet saa langt syd, som de har været til den sidste tid. Indtil det 17de aar- hundrede var finnerne ikke ret langt søndenfor Na1ndalen og kun i det indre af la11det. Hvis den arktiske stenalder skal være helt finsk, kan man følgelig heller ikke forstaa, at de arktiske fund saa hyppigt træffes i det tro11dhjemske (ca. 120 fundl, og der desuden fortrinsvis i kystegne11e, hvor man mindst skulde forud- sætte tidligere finsk befolkning. Man maa derfor søge en anden udvei. Det kan muligens hænge saaledes sammen, at de arktiske oldsagsformer ikke oprindelig er finske, men af finnerne er laante eller optagne fra deres naboer. Finnerne har bevislig til alle tider laant meget fra sine forskjellige naboer i syd; disse var alle folk, som var finnerne langt overlegne i kultur. Meget, som har været antaget for genuint finsk, har ved nøiere undersøgelse vist sig at være saadant laanegods; det har blot gjældt for finsk, fordi det forlængst var aflagt paa de steder, hvorfra det var kommet. Under denne forudsætning er det forklarligt, at arktiske sager findes ogsaa i Bratsberg amt. Som bekjendt er finnerne først sent kommet ud over stenalderen. Følgelig kan en del af de arktiske stensager fra det nordlige Norge være af temmelig sen oprindelse og meget yngre end de almindelige stensager. Men de sydlige fund af arktiske stensa-ger kan efter Ovenstaaende for- udsætning henføres til en temmelig fjern fortid. Det første metal, som Norges befolkning fik kjendskab til, var bronCen, en blanding af kobber og tin. Kobberet, som tildels forekommer gedigent i naturen, er først blevet benyttet alene. Senere erfarede man, at man fik en haardere legering ved at tilsætte kobberet tin. Broneen har store fortrin for sten og de andre emner, man havde i stenalderen. Den kunde derfor let fortrænge stensagerne, men paa den anden side maatte al bronce indføres fra sydligere lande, og den blev derfor særdeles kostbar. Man har derfor ganske sikkert i ikke liden udstrækning benyttet ogsaa stenredskaber i broncealderen, og man har ikke fundet noget sikkert skjelnemærke paa stensager fra sten- og broncealderen. Man regner derfor alle stensager til stenalderen,
