44 BRATSBERG A)1T. g Nissedal, Rauland og Vinje herreder og forekommer derhos i dele af de fleste andre herreder. T. Dahll holdt for godtgjort, at gneisgraniten er yngre end telemarksformationen, men dette kan efter H.RPus1?h ikke ansees for bevist. Graniten paa Hardangervidden er efter lV. (’. B1–egger ældre end de der optrædende si1uriske 1ag. I det egentlige grundfjeld forekommer granit og gneisgranit, som synes at optræde sammen med grundfjeldets lag paa saadan maade, at de vanskelig vil kunne adskilles fra djsse, og hvis alder i forhold til“telemarksskiferne ialfald ikke kjen(les. Adskillelsen mellem det egentlige grundfjeld Og dets granit og telemarksskifer11e med deres muligens yngre granit, som maatte gjennemsætte disse, er ikke foretaget paa noget kart: maaske er der graniter af forskjellig alder, nogle ældre, andre yngre end telemarksskiferne. Sandsynligvis er det rigtigt, at tele1narksskiferne, Keilha21.ǫ gaustaterritorium, løe-ru(j39 kvartsfjeldet i Te1emarken, ska1adski1les fra grundfjeldets lag; det har nemlig konglomerater med stor mægtighed, mærker efter bølgeslag, saaledes paa toppen af Gausta, og dets bergarter er unægtelig af en anden habitus end de sæd- vanlig i grundfjeldet optræ(lende. Hovedbergarterne er nemlig kvartsskifere, kvartsiter, kvarts- sa11dstene, kvartskong1omerater og derhos hornblendeskifere, videre forskjellige fyllitskifere og derhos forekommer dolomit1ag. Disse ældste formationer og bergarter i denne del a-f landet ha-r tildels været inddelt paa forskjellig vis. B. M. Keilhau slogi «Gæa norvegiea graniten og gneisen (grund- fjeldet) sammen og betegnede dem paa sit kart med samme farve, men han udsondrede en gruppe, telemarksskifer11e, under navnet «Gausta- territoriet», hvilket han, vistnok med rette, holdt for yngre end det ege11t1ige grundfjeld T. Dahll udskilte graniten med gneis- graniten til et meget stort granit-felt i hele den midtre del af Kristianssand stift; det egentlige grundfjeld derimod slog han sammen med Keilhaus gaustaterritorium eller med telemarks- skiferne. Betydelige fjeldmasser af amjibol-ff optræder i Telemarken ved Hjærsøen mellem Saulands og Hjartdals kirker. Fra dette lille vand strækker bergarten sig indtil Hjartdal kirke. I spræng- ningerne ved Hjærsøen indeslutter den efter Kjerulf store brud- stykker af kvartsiten, ligesom den som gange og pa1rtier bryder gjennem kvartsfjeldets lag i Flatdal i sprængninger ved Vandets søndre ende. De .forst(–n“ing.s;føremle lag. “ 1 de hidtil omtalte formationer i Bratsberg amt er der ikke fundet forsteninger; der er ingen resten-
