KOMMUNIKATIONSM1DLER. 53I De egne af Telemarken, hvis dale har sit afløb til Norsjø, an- toges i 1845 at have en folkemængde af 45000 mennesker. Deres væsentligste udførselsartikel er trælast. Flødningen af trælasten gjennem Skienselven var paa grund af de derværende fossefald besværlig og kostbar, og komm11nikationen over land mellem byerne ved Langesundsfjorden og Norsjø samt egnen ovenfor var ogsaa meget tung. Mellem Norsjø og Skien foregik al landtrans- port ad den særdeles bakkede og tunge vei over Gjeiteryggen. Ved Hollen og Ulefos laa der betydelige jern- og sagbrug, som led under den besværlige transport. Den skaarne last fra dem førtes i sammenlagte flaader over Norsjø til Løveid, kjørtes med heste over dette 440 m. brede eid og blev saa gjennem en planke- rende sluppet ned i Storehølen, for saa igjen i flaader at føres gjennem Meierelven ned til Hjellevatn. Den last, der saaledes førtes nedover til Skiens havn og videre, blev herfra sluppen løs gjennem fossene og atter flaadelagt nedenfor. I 185O sattes en dampbaad igang paa Nor-sjø og Hitterdals- vatn, hvorved man fik lettet færdselen paa den 58 km. lange strækning mellem Tangen i Hitterdal og Fjærest1–and ved Norsjøs sydligste ende. Veien over Gjeiteryggen og fossene i Skienselven var imidler- tid fremdeles en stor hindring. Skotfos forvoldte betydeligt tab og tidsspilde, hvorfor brugene ved Ulefos foretrak at kjøre den skaarne last fra Norsjø over Løveid til Meierelven for at omgaa fossene. Allerede Chr. Pram omtaler i indberetning fra sin reise i 1805, at der «ved en opseiling ad Klosterfos og Skotfos vilde vindes en bekvemmelighed, hvis fordel uden tvil i meget kort tid vilde betale det, den kunde koste». « Ogsaa et lidet kanalanlæg med et par sluser etsteds mellem Lunde og Saltevje» omtaler Pram, og han mente, at Bøe1ven kunde gjøres farbar for trækskøiter. Allerede i 1831 indkom til regjeringen en forestilling om ønskeligheden af en forbedret kommunikation mellem Norsjø og Skien. I l844 foreslog kanal- og havnedirektøren planer til for- skjellige kommunikationer, og deriblandt var forslag om en kanal gjennem Løveid, farbargjørelse af elven nedenfor ved Skien tillige- med opdæmning af Hjellevatn. I 1846 forelaa et forslag til et kanalanlæg. Kanaldirektør Røyem udarbeidede en plan for kanalanlæg mellem Norsjø og Skien. – Kanalarbeiderne paabegyndtes først i 1854, idet minerings- arbeiderne i Klosterfos, Damfos og Langfos samt de større mur- arbeider m. v. inden Skien by blev bortakkorderet.
