NATURLIG BESKAFFENHED. 4l Livets Underholdning i Vinter-Dagene, der i de lystige Sætter- Dahle deltage i den fede og vederqvægende Sæter-Mad, og efter fuldført Dags Arbejde lokke de skiønne og nydeligste Fiske til deres Fiske-Kroge;“ da Trosten slog sine Slag, Giøgerne galede og da den nedgaaende Soel gav Skygger og Afbildninger af lutter fortryllende Opt1–in; jeg bivaanede ofte med disse Skov-Beboere i Dagens søde Morgenrøde at optage de med adskillige Fiske-Slags berigede Garn, da Lærken udtrillede over os sine indtagende Toner, da Hyrdinderne besang Dagens Komme og Qvægets Brø- len og velklingende Klokker hilsede Morgenstunden rundten om- kring os. Hvor var ikke saa vel de yndige Lunde, de med Velsig- nelser berigede Sletter, de Majestætiske høye Fielde og de med Roser beklædde Dahle behagelige; da jeg der om Høstens Tid fandt Sommer-Heden afbrudt ved sagte og kiølende Vinde; da Markerne vare bedækkede med Velsignelser, nærerige Frugter og Overflødjgheder, da Livs-Aanderne vare fulde af Lovsange, da det hele Natur-Rige 1aae i lutter udbredde Skiønheder; da Flittig- heden og Forsynligheden kappedes om at indsamle i Forraads- Husene; her mødte jeg mange Tilførseler til Vandene og Strøm- mene af Skoug-Brug som der skulde ved Høst-Flommen ved Naturens egen Hielp nedflyde igiennem Strømmene for at give Handelen en ny Styrke, at sætte Machinerne i Drift og gjøre Havet besejlet af tilladde Skibe med denne Egne Produkter, og for at disse Materialier i Vinter-Tiden kunde tildannes; da den hele Natur ligesom ellers slumrede og Munterheden laae i Dvale, og, for at giøre Foraaret saa meget mere beriget og Virksom- heden saa meget mere understøttet. Hvor vare ikke disse Egne endog behagelige, da de Sneehvide Dahle og de tilfrosne Ise ligesom forsølvedes a-f Soelstraalerne, og da dette hvide Optrin var omplantet af mørkegrønne Fyr- og Grane-Træer, kort sagt: her forekom mig alt det der mødte Øyet indtagende. I dette Oanaan fandt jeg lutter Yndigheder, og i hver Forandring altid nye Skiønheder.» Fra Telemarken er der gamle skildringer af natur- og folke- liv. I slutningen af det 16de aarhundrede har biskop Jens Nilssøn i Oslo i sit latinske digt Elegidion beskrevet landskabet ved Tinn- sjøen og befolkningen. Paa grund af digtets ælde hidsættes det her i ordret over- sættelse: «Der er en egn, hvor Tinn præstegjeld ligger dybt nede 1nel1em skyhøie bjerge og bakker. Rundt omkring ligger den haarde sten og masser af forfærdelige klipper; den dybt mørke skog ligger lige indpaa, og ovenfra truer hele aaret igjennem skyer og taage og sne. Tæt ved ligger de dybe, fæle rolige sjøer. Rundt om vandene vidt og bredt strækker lange ujæv11e stier
