Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/53

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

4O BRATSBERG AMT. Jøkulen og Fagran-fo1mi og Gaukstal – hon er brúr, – dei er af havi sYnte og syskin ero dei trju. Andre steder i Telemarken, –som er kjendt for sin natur, er Bolkesjø. Fra Bolkesjø har man udsigt over de 2 indsjøer Bolk()sjø og Folsjø, af hvilke den første ligger 314 m. o. h., og den anden 216 m. o. h. Dernæst ser man udover flere fjeldrygge, mest skogdækket land og videre mod Gausta, Blej)“eld og ]xijÍjeld. SC(jOl’(Z ansees med rette for at høre til Telemarkens vakreste egne. Kivledalen, bekjendt for sagnet om Kivlemøierne, gaar op fra Seljord til Sundsbarmvatn. Elven i Kivledalen har skaaret sig et dybt gjuv, Grovegjuvet, i konglomerat. Aa“s“ebWrekkerne med udsigten over Flatda1 i Seljord er bekjendt. Ifra ]1Oartdals hovedda1føre gaar Svar-tdalen, gjennem hvilken den gamle vei til Aamotsdal førte op i nordvest. Hovedveien bøier af tilvenstre, og naar man er kommen op paa høiden, aabner sig en af de vakreste udsigter i Telemarken, ned i den af mægtige fjelde omgivne Flatdal. Veien, som fra gammel tid er bekjendt under navnet Aas(1br(*kkerne, var før brat og tung, nu er der en nyere vei, som i store sving fører nedover fjeldskraaningen. Paa den anden side af dalen ligger SkO“)’L?(îfj(3l(Z(3f, 136O m. Nede i bakkerne ved gaarden Aase tager den mørke Dyrlands(lal af. I dalbunden strømmer den fra Dyrlandsdalen kommende elv; her ligger FlatC dals kirke og Flat.§;jø. . Kvite-seid hovedbygd, Sundbyg(len ved Sundkilen er ogsaa vakker, ligesaa omgivelserne om TlI“‘tZ9(‘?t i Laardal. Endelig er, ved enden af Bandaksvatn, Dalen i Mo bleven til et knudepunkt for færdselen. I sin «Beskrivelse over Bradsbierg Amt» fra 1784 har B. I–I. Løvenskiol(l givet en skildring af landskaberne fra amtets nedre del, efter at Kilevatn i Solum er omtalt. Skjønt Stilen og skrivemaaden er forskjellig fra nutidens, hidsættes her hans ud- talelser: «Her ere ellers rundt omkring mange lystige Egne, og jeg, som ofte igiennemrejste alle disse Egne paa alle Aarets Tider, saa vel da Foraarets Mildhed bortdrev Vinter-Dampene af Jorden og Soelens Straa1er bortsmeltede de Iisbroelagte Vande, da Fuglene besang Lundene paa de nyelig Løv-hængte Grene; da Bækkene skummede og Fossernes Brusen opfyldte Dahlerne med Lyd og Gienlyd fra de omkring liggende Høye; jeg igiennemrejste disse Egne med de sødeste Følelser, da Sommerens Yndigheder om- straaledes af Blomster-Krandse; da Skovene vrimlede af velfødde Dyr og arbejdende Mennesker, som her lagde Grundvolden til