KOMMUNIKATl0NSMIDLER. 5 I 5 anden lagte Træe-Stokke. Reisende kan derfor her ikke komme frem paa anden Maade, end ved at ride, ligesom heller ikke noget kan transporteres uden paa en Hesteryg, undtagen hvor Vande eller ferske Søer falde i Veien, som passeres med smaae Prammer. Dette er dog allene at forstaa om Sommeren, men om Vinteren, naar Vandene og Myrene ere frøsne, og Sneen lig- ger, kommer man beqvemt fort med Kaner eller Slæder.» Løvenskiold nævner i sin beskrivelse af Bratsberg amt l784 «Kjørevei» fra Porsgrund til Skien og omtaler, at der fra vestre Porsgrund er indrettet en god kjørevei til Skien forbi Gimsø kloster. “ I slutningen af forrige aarhundrede synes man at have lagt adskilligt arbeide i veienes istandsættelse. . Wille skriver saaledes i sit arbeide om Seljord af 1786: - «Neppe skulde man kunde forestille sig, med hvilken Flid og Bekostning de almindelige Bøygde-Veie aarlig istandsættes, hvilket var saa meget destomere nødvendigt, som det tilforn har været en gammel Sædvane, ikke at holde Veie og Broer i for- svar1ig Stand.» Dette arbeide begyndte i 1782, da O–louman blev vice-vei- mester i Øvre Telemarken, « og vil samme saaledes aarligen ved- blive, vil vore Efterkommere beundre disse herlige Forbedringer». Rodemestrene havde efter Wille «flittig Indseende med, at Veiene om Vinteren opbrydes med Sneeplove, og jevnes med Granbaer og Snee, naar de blive fulde af Huller; hvorved Veiene baade Vinter og Sommer ere for det meeste i forsvarlig Stand. Til Lands kan man om Sommeren ikke reise uden til Hest, og alt, hvad der skal transporteres, maae skee ved Kløv paa Heste- ryggen. Om Vinteren kiøres i Spidsslæder med een Hest for, som aldrig er bredere end til een Person. Til de Reisendes Be- fordring gives nesten ved hvert Mileskifte et Giestgiverie, som have Amtets Tilladelse, Plaeat og en Skydsbog, hvori de Reisende antegne deres Ñavn, Ærende og Befordring paa Stedet.» Disse gjæstgiverier var alle i den tid paa et nær i den usleste for- fatning. - De nuværende veie. Længden af amtets veie angives i lens- mændenes opgaver ved udgangen af 1895 at være: Hovedveie ....... 708 km. Bygdeveie . . 1 091 » Rideveie ...... . 256 » Tilsammen . . . 2055 km. Noget forskjelligt angives Veiene i lensmændenes opgaver i l893, specielt er rideveienes længde angivet mindre.
