514 BRATSBERG AMT. af denne vei, men uden at det vides, hvorvidt en saadan blev foretaget. Forslaget findes nu i statholderskabets arkiv for 1704 i Rigsarkivet. Det er det ældste projekt til en vei over Hauke- lifjeldet og Se1jestadjuvet. Det heder i dette forslag: «Jeg tviler aldeles intet paa, at jo denne Vei kan vel og magelig indrettes, at den med Tiden kan passeres med Heste og Vogne.» «lgjennem Dyrskaaret over Ulve-Vadet, Krecke1i Skaaret til Woxli er god vei, heder det, undtagen Dyrdalskaaret er noget steenigt; ved Ulfvadet er Herberget et Hul under en stor Heller, hvor .(ler kan ligge ved tolv Personer under, og Bønderne om Natten ligger, naar de ei kan naa over.» Den vei over Haukeli, som var projekteret i 1704, blev først bygget i aarene 1868–76. Tidligere maatte man ride eller gaa over Haukelifjeldet, og der var her et vadested Ulaavai, hvor det ofte var surt at komme over. I 1826 blev der foretaget undersøgelser for at istandbringe en direkte veiforbindelse fra Kristiania til Bergen over Telemar- ken, og det blev da foreslaaet, at veistykket Gugaarden Os i Søndhordland skulde bygges som en 4 alen bred ridevei. Fra gammel tid har der været færdselsvei over Haukeli til Røldal, og denne fulgte i det hele samme retning som nu, dog med den undtagelse, at de fleste reisende vistnok har taget veien over Totak istedetfor gjennem Vinje, og fra nordenden af dette vand har man reist over til Haukeligrændens gaarde. Veiene i Bratsberg amt var helt ind i forrige aarhundrede neppe andet end rideveie og vinterveie. Den første ordentljge kjørevei her i Norge var den, der i 1625–-3O blev anlagt mellem Kongsberg og Hoksund; den blev 1665 fortsat til Drammen og Kristiania, samtidig med at der lagdes vei fra Drammen til Larvik. 1664 blev det paabudt, at alle veie skulde opmaales og af almuen forsynes med milestolper. I 1643 var det blevet paalagt lensmændene at lade alle «alfare veie» jævne og forbedre og at fordele veistykker mellem gaardene til vedligeholdelse. Fra Larvik over Brevik til Nedenes blev der først nogen- lunde ordentlig kjørevei efter 1790. Fra Brevik tog man i gamle dage gjerne roskyds til Helgeroen, hvorfra man over Brunlanes naaede frem til Larvik. Om Veiene i Øvre Telemarken beretter Lund i 1785: «Veiene er meget besværlige, da de dels ere snevre og meget stenrige, saasom de gaa over og imellem Bierge, og dels sumpige, da de tillige ofte falde over Myrer og Moradser, hvilke man med meget Arbeide har giort passable ved Klopper eller tet hos hin-
