1(o1muUN1KAT1oNS1m1)1.ER. 513 Veie, skydStationer og fjeldstuer. Veíene i ældre tid. Den største færdsel foregik i ældre tid vistnok paa vinterveiene, da sommerveiene kun tillod at færdes med kløv; ogsaa om vinteren var kjørselen undertiden farlig, saa man maatte benytte lignende forsigtighedsregler, som nu anvendes ved vandring over isbræer. De tyske bergmænd, som indkaldtes af Kristian den 3die i det l6de aarhundrede, klager over veiene. Bergmester Hans Glaser foreslaar i sin beretning af l538, at der skal opsættes mærker eller kors paa veiene, for at reisende ikke skal fare vild; han mener, at fogderne alvorligen bør drage omsorg for veienes vedligeholdelse, og han klager over, at han paa sin reise fra Skien trods tilbuden betaling ikke har kunnet faa herberge hos præster eller i kjøbsteder, i bygd og byer og hos bønder, men allevegne var betalingen overdreven. Hans folk siger i en klageskrivelse til kongen af 3Ote december 1543, at de befandt sig i et land, lignende et vild.nis, hvor de havde passeret grusomme veie, og de sammenligner sit ophold der i de forløbne aar med Israels børns ophold i Ægypten. De er kjed af at vanke om i myrlændte egne, hvor de som fattige berg- mænd er henviste til afsides steder mellem klipper for at bygge der ligesom kirkesvalerne. Da bønderne i Telemarken i 1540 havde jaget bergmændene bort og lod sig forlede til vaabenløse at handle om fred med Claus Bilde og Peder Hansen, var en af de forpligtelser, som blev paatvungne dem, at «holde wore weye och Broer ferduge efther som wore norske Lag forclarer och vvdwiser». Biskop Jens Nilssøn i Oslo († 1600) besøgte gjentagne gange Skien, saaledes i 1576, og foretog adskillige visitatsreiser i Tele- marken, og veiene der maa efter hans beretning have været meget slette i hin tid. I ja-nuar 1588 drog han fra Drangedal til Hollen ad «en saa saare ond Vei, at ingen Bisp, Provst eller Foged har den faret tilforn». En uge senere for han over Bandak « med stor Livsfare» til Fyresdal og den 3Ote januar fra Skafsaa ned «Guldbergkleven» – enten bakken fra Skafsaa ned til Bandak eller en kløv mellem Børte- og Vinjevatn –, hvor man maatte «vinde Slæderne nedfor Bjerget med Taug». I juli 1595 drog han fra Mæl kirke i Vestfjorddalen, under Gausta, «et forfær- delig høit Fjeld», over høifjeldets «Myrer og Ferskvande,» til Laardal. Et mærkeligt forslag fremsatte allerede i 1704 hofrets- assessor og bygmester Ernst for kongen om at bygge en vei fra Søndhordland over Røldal til Telemarken for derved at istand- bringe en saagodtsom overalt sammenhængende veilinje mellem Hardangerf;jorden og Kristiania Dette foranledigede et kongeligt reskript, hvorefter der skulde foranstaltes en nærmere undersøgelse 33 – Brau1berg amt.
